Offentlige finanser på vej mod overskud

Der er gode muligheder for, at Danmark som et af de eneste lande i EU ender med at få overskud på det offentlige budget i år.

Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der ruller for tiden så mange ind i statens pengekasse fra skatter og afgifter, at det meget vel kan ende med at blive noget så enestående som overskud på de offentlige finanser i hele 2014.

Det vil i givet fald være lidt af en europæisk sensation, eftersom de fleste andre lande i EU slås med store og stigende underskud. Det er kun Tyskland og Luxembourg blandt samtlige 28 EU-lande, der har udsigt til at få overskud, så det er en lille eksklusiv kreds, som Danmark i givet fald bliver en del af.

Italien og Frankrig, for bare et nævne nogle lande, slås omvendt med store og stigende underskud, som er i fare for at blive større end EU tillader.

Det er nye tal fra Danmarks Nationalbank over statens finansieringsbehov i årets første ti måneder, der peger i retning af overskud. De tal viser, at der har været et overskud på 9,1 milliarder kroner i årets første ti måneder.

»Det bedste bud lige nu er derfor, at de offentlige finanser ender med at give et lille plus i hele 2014. Det kan godt ændre sig til det værre i den sidste del af året, hvis eksempelvis aktierne falder stort i kurs, sådan at indtægterne fra PAL-skatten falder. Men sådan som tingene ser ud lige nu, så kommer der et mindre plus på de offentlige finanser i år,« siger Frederik I. Pedersen.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank er enig, og han siger tilmed, at det ikke kun er de særlige engangsindtægter fra omlægninger af kapitalpensioner til aldersopsparing, som trækker op.

»De løbende indtægter ser også ud til at være bedre end ventet. Så der kan sagtens komme et mindre overskud i år. Underskuddene på de offentlige finanser er næsten systematisk blevet overvurderet de senere år, og derfor er vi heller ikke specielt bekymret for 2015, hvor der sandsynligvis vil komme et underskud, der er mindre end de tre procent af BNP, som EU tillader,« siger han.

Regeringen skønnede i maj, at de offentlige finanser ville udvise et underskud på 26,7 milliarder kroner i år, men det blev i august justeret ned til 22,1 milliarder kroner. Men meget tyder nu på, at en ny og ret stor nedjustering vil komme, når økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) til december fremlægger næste udgave af Økonomisk Redegørelse, hvor der også er valset en nedjustering af skønnet for den økonomiske vækst i år ind til nok under én procent.

I forbindelse med Vækstplan DK blev det skønnet, at statens indtægter fra omlægninger af kapitalpensioner ville summe sig til 40 milliarder kroner samlet for både i år og sidste år og med 20 milliarder kroner per år.

Men Skatteministeriet konstaterer på sin hjemmeside, at det samlede provenu lige nu udgør 29,2 milliarder kroner sidste år og 29,3 milliarder kroner indtil videre i år. Det vil sige, at der er kommet tæt ved ni milliarder mere i statskassen fra dette end ventet i begge år indtil videre.

Men lige nu er den samlede forbedring af de offentlige finanser oppe på 22 milliarder kroner, og det hænger blandt andet sammen med, at også indtægten fra skatten på pensionsafkast (PAL), ser ud til at blive større end først skønnet. De faldende priser på olie er omvendt noget, der koster staten dyrt og sænker indtægterne på dette område, men det bliver altså delvist opvejet af den stigende dollarkurs.

Gemmer formue i Nationalbanken

Staten har i øvrigt hele 233 milliarder kroner stående på sin konto i Danmarks Nationalbank lige nu. Det er penge, der kunne være brugt til at nedbringe den danske statsgæld, som dermed ville komme til at se en del pænere ud i de officielle statistikker. Den samlede offentlige nettogæld er omkring 840 milliarder kroner, og kunne dermed komme ned på omkring 600 milliarder kroner, svarende til bare 31 procent af BNP.

De mange penge, som staten har på sin konto i Danmarks Nationalbank, og som svarer til 42.000 kroner per indbygger, er en form for sikkerhed, så staten ikke behøver sælge obligationer over stok og sten, hvis de skulle mangle penge.