Hvis det offentlige forbrug bremses og pengene i stedet bliver brugt til skattelettelser, vil det sende både beskæftigelse og velstand i vejret, lyder den opsigtsvækkende konklusion i et notat fra Finansministeriet til Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olsen (LA).
Det skriver Børsen.
»Med det her svar har regeringen sort på hvidt nedskrevet, at resultatet af nulvækst i den offentlige sektor, hvor pengene bruges til skattelettelser, er, at flere kommer i arbejde,« siger Ole Birk Olesen til avisen blot få dage efter, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tordnede mod nulvækst i sin nytårstale.
Ifølge Finansministeriet frigiver nulvækst i det offentlige forbrug 22 milliarder kroner frem mod 2020, og hvis to tredjedele af de penge bruges på at lette skatte på arbejde, og den sidste tredjedel bruges på selskabsskattelettelser, er resultatet en positiv gevinst for beskæftigelsen på 14.000 personer, og samtidig stiger velstanden i Danmark med 17 milliarder kroner.
Finansministeriet fastslår, at selv om nulvæksten ganske vist fører til færre offentlige ansatte, så vil det blive mere end modsvaret af flere job i den private sektor. Samtidigt vil den sænkede selskabsskat føre til »flere investeringer, bedre kapitalapparat og dermed mere produktiv arbejdskraft,« skriver Finansministeriet.
Ole Birk Olesen mener, at det vender den nuværende politiske debat om konsekvenserne af nulvækst på hovedet.
»Regeringen foregøgler befolkningen, at der er en masse mennesker, der mister deres arbejde, hvis man ikke bruger stadig flere penge i den offentlige sektor. Det her svar viser, at det ikke passer,« siger han.
Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen kalder Finansministeriets tal »valide« og tilføjer, at det til syvende og sidst er et politisk valg - ikke et økonomisk - om man skal gøre ministeriets beregninger til virkelighed.
Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra finansminister Bjarne Corydon (S), men Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen siger, at der skal være plads til øgede udgifter for at imødese flere ældre og større krav til sundhedssektoren.
