Økonomisk vagthund med usædvanlig advarsel: Storbritanniens problemer er mere end Brexit

Kreditvurderingsbureauet Moody's sendte i fredags en skarpt formuleret løftet pegefinger til Storbritannien. Svækkede samfundsinstitutioner og faldende erhvervsinvesteringer undergraver både vækstpotentialet og de offentlige finanser på langt sigt. Den økonomiske vækst er delvist drevet af »no-deal«-planlægning.

Premierminister Boris Johnson og Labours leder Jeremy Corbyn deltog begge i søndagens mindehøjtidelighed i London for faldne soldater. De to har begge lovet store stigninger i det offentlige forbrug og investeringer i valgkampen. Det har fået kreditvurderingsbureauet Moody's til at løfte pegefingeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Der er ikke mange gode nyheder for de britiske politikere i disse dage. Det bedste, man kan sige i dag, er, at Storbritannien undgik en teknisk recession i 3. kvartal. Den dårlige nyhed er, at det fortsat står skidt til med virksomhederne, og at pilen peger nedad ind i årets sidste måneder.

Det er den korte konklusion efter offentliggørelsen af væksttallene for 3. kvartal. Den britiske økonomi voksede med 0,3 pct. i kvartalet, hvilket faktisk ikke er skidt i en europæisk sammenhæng – og nok højere, end hvad Tyskland kan præstere. Det er fortsat husholdningerne, der leverer størstedelen af fremgangen. Det sker upåagtet den store usikkerhed om Brexit, men på baggrund af rekordhøj beskæftigelse og pæn vækst i de inflationskorrigerede indkomster. På den måde ligner briterne de amerikanske forbrugere, der også ignorerer politisk støj.

Omvendt var det endnu et skidt kvartal for erhvervsinvesteringerne, der var uforandrede i forhold til kvartalet før. Det er for så vidt bedre end de fald, der har været forud, men en vigtig del af virksomhedernes investeringer i dette kvartal har været forberedelserne til en hård Brexit – akkurat som i begyndelsen af året. Virksomhederne har været yderligere tilskyndet af premierminister Boris Johnsons »do or die«-retorik i forhold til muligheden for at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale.

Hvor meget er erhvervsinvesteringerne reelt faldet?

I det hele taget er både virksomhedernes investeringer og det offentlige forbrug farvet af Brexit-forberedelserne. Regeringen meddelte, kort efter at Boris Johnson blev premierminister i juli, at man afsatte yderligere 2,1 mia. pund til forberedelse af en hård Brexit. Dermed bliver det samlede beløb fra staten 6,2 mia. pund – herunder omkostninger til prægningen af en erindringsmønt, som man lidt pinligt måtte destruere, da deadlinen 31. oktober blev overskredet.

Da Amber Rudd trak sig som beskæftigelsesminister i september, var det blandt andet med henvisning til, at regeringen »brugte en masse ressourcer på at forberede sig på no-deal, men ikke lagde samme energi i at forhandle med EU«. Det betyder også, at stigningen i den offentlige efterspørgsel nok i høj grad kan tilskrives Brexit, bl.a. også ansættelsen af tusindvis af embedsmænd i centraladministrationen og toldmyndighederne.

Det er uvist, hvor store summer britiske virksomheder har brugt på de samme forberedelser, men det er nærliggende at antage, at det ikke ligger meget under statens. Det vil i givet fald betyde, at virksomhedernes investeringer er blevet pumpet kunstigt i vejret, og at man har investeret i at undgå en katastrofe og ikke på at forbedre virksomhedens konkurrenceevne. Hvis man trækker hypotestisk fem mia. pund ud af erhvervsinvesteringerne, vil de ikke være faldet med en pct. siden Brexit-afstemningen i juni 2016, men derimod med 11 pct. Til sammenligning er de steget med 14 pct. i Frankrig i samme periode.

En hårdt formuleret løftet pegefinger

De store strukturelle udfordringer for Storbritannien blev meget synlige, da kreditvurderingsbureauet Moody’s tog konsekvensen af udviklingen i landet og nu ser en risiko for, at Storbritanniens kreditvurdering skal nedjusteres. Storbritannien mistede i 2013 »13-tallet« fra Moody’s (Aaa-vurdering, som Danmark har) og blev yderligere nedjusteret i 2017. Nu venter endnu et hug så forude.

»Resultatet kan vel blive, at Storbritannien overhaler Frankrig i »jagten« på først at nå en gæld på 100 pct. af BNP.«


Det er ikke kun direkte Brexit, der spiller ind, selv om både usikkerheden i forhold til finanspolitikken og indvirkningen på virksomhedernes investeringer fremhæves. De manglende investeringer undergraver Storbritanniens vækstpotentiale på længere sigt og dermed også modstandskraften mod økonomiske chok. Det øger også risikoen for, at statsgælden vil blive presset yderligere opad.

Moody’s har en usædvanlig ætsende ærlig vurdering af det politiske system i Storbritannien, hvor Brexit beskrives som »katalysatoren« for en negative udvikling. At samfundsinstitutionerne er blevet svagere. At evnen til at føre økonomisk politik er blevet svækket. At viljen til at føre en ansvarlig gældspolitik er blevet svækket – også på længere sigt. »Den faldende kvalitet af de britiske samfundsinstitutioner har gjort politikplanlægning mindre gennemskuelig og mere uforudsigelig«. Det skyldes »den dybe splittelse i samfundet som helhed og i det politiske landskab«.

Det særlig bekymrende er, at Moody’s vurderer, at denne tilstand vil fortsætte, uanset hvem der vinder valget i december. Det er en meget hård kritik af begge partier, der har slynget om sig med løfter i de første dage af valgkampen. De konservative har beskyldt Labour for at have skabt en regning på 1.200 mia. pund, men har selv smidt de finanspolitiske regler ud ad vinduet. »Fremadrettet ser Moody’s, uanset udfaldet af parlamentsvalget, et bredt politisk pres for øgede offentlige udgifter uden en klar plan for, hvordan de skal finansieres.« Av av.

Den britiske statsgæld er på 85 pct. af BNP. Partiernes finansordførere har argumenteret med, at lave renter gør det oplagt at forøge de offentlige investeringer markant. Dertil kommer et stort politisk fokus på sundhedsvæsenet, som vil blive ved med at tiltrække store ressourcer. Læg dertil risikoen for, at væksten i den private sektor vil fortsætte i krybesporet i lyset af usikkerheden om det langsigtede handelsforhold mellem Storbritannien og EU. Resultatet kan vel blive, at Storbritannien overhaler Frankrig i »jagten« på først at nå en gæld på 100 pct. af BNP. Det er et væddeløb, der risikerer at undergrave den britiske samfundsøkonomi i generationer fremover. For gæld skal betales tilbage. Lav rente eller ej.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør