Økonomisk nedtur tager fart – massefyringer venter forude

Den økonomiske nedtur rammer nu også de videnstunge danske virksomheder, hvor fyringerne begynder at rulle. Virksomhederne har kun set toppen af nedturen, og økonomer forudser massive fyringsrunder de næste måneder og hastigt stigende arbejdsløshedstal.

Den store, danske producent af vinger til vindmøller LM Glasfiber med hovedsæde i Kolding i Midtjylland og tre andre produktions- fabrikker rundt i landet er med stor og uventet hast blevet indhentet af finanskrisen. Derfor ser fabrikken sig nødsaget til at udsende 450 fyresedler blandt medarbejderne. På globalt plan beskæftiger LM Glasfiber over 7.000 ansatte. Trods politikernes fokus på alternativ energi verden over er branchen altså også blevet indhentet af krisen.
Læs mere
Fold sammen
Danmark står foran en nedtur af historiske dimensioner. Massefyringer og økonomisk smalhals har sendt dansk økonomi ind i en negativ spiral, som kan vare adskillige år. Nu rammes en række af de videnstunge erhverv, som ellers skulle sikre fremtidens danske velfærdssamfund.

»Ingen kan længere vide sig sikre. Selvfølgelig er det først og fremmest de lavere uddannede, der rammes først, men vi ser nu tydeligt, at også højtuddannede og videnstunge brancher rammes. Vi må berede os på massefyringer, mange flere arbejdsløse og en nedtur, som godt kan være endnu tre år,« siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Gennem flere måneder har økonomer advaret om en forestående nedtur. Imens har de fleste danskere siddet undrende tilbage uden overhovedet at kunne mærke nedturen på egen krop eller økonomi. Det kan godt være, at nedturen ramte huspriser og aktiekurser, men først nu rykker krisen direkte ind i de danske dagligstuer.

Siden nytår er krisens omfang accelereret i en grad, som ryster selv garvede økonomer og erhvervsfolk.

Nedtur siden nytår
Siden nytår har Danmark oplevet en regulær eksplosion af massefyringer kulminerende med massefyringer på bl.a. vindmøllevingefabrikken LM, isenkræmmerkæden Imerco og Siemens Windpower. Alene siden september sidste år har Berlingske Business optalt 15 offentligt udmeldte massefyringer med over 50 fyringer. Og det er bare begyndelsen.

»Fyringerne kommer altid forskudt for den økonomiske krise. Mange virksomheder har været afventende og har ikke reageret, før de kunne se nedturen direkte på tallene. Det kan de nu, og derfor reagerer de voldsomt med fyringer i stor stil. Faktisk virker det, som om mange virksomheder nu reagerer endnu hårdere, end tallene tilsiger – alene for at berede sig på yderligere nedture,« siger Lars Andersen.

I bankerne regner økonomerne på konsekvenserne af nedturen. I Nordea peger cheføkonom Helge J. Pedersen på, at det endda kun er de mest opsigtsvækkende fyringsrunder, der når offentligheden. I virkeligheden sker langt de fleste fyringer i de små og mellemstore virksomheder.

»Vi kan vente flere fyringsrunder, og samtidig sker mange fyringsrunder i det skjulte. Samtidig har de mange mindre fyringsrunder og løbende neddrosling fra små virksomheder også meget stor betydning for udviklingen i ledigheden. Det er nu, at ledigheden for alvor begynder at stige,« siger Helge J. Pedersen.

60.000 flere ledige
Cheføkonomen peger samtidig på, at konjunkturtallene fra slutningen af sidste år er rigtig grimme.

»Vi forventer, at ledigheden i løbet af 2009 stiger med omkring 60.000 og lander i niveauet 110.000-115.000. Og lige nu er der mest risiko på opsiden, dvs. at ledigheden stiger endnu mere,« siger han. Vurderingen fra økonomerne understøttes af oplevelsen i en af Danmarks største industrivirksomheder, Danfoss, hvor koncernchef Niels B. Christiansen slår fast, at krisen rammer tungt.

»Vi følger udviklingen fra dag til dag. Vi holder øje med salgstallene dagligt, er ude ved kunderne og er så tæt på, som vi kan være. Vi må konkludere, at krisen er meget alvorlig, men at vi heldigvis så den komme allerede i efteråret, hvor vi foretog flere fyringer. Om vi igen skal reagere, ved vi ikke. Reelt ved vi ikke, hvor alvorlig krisen er. Om den er reel eller måske drevet af sortsynet. Jeg tror, vi skal hen i 2. kvartal 2009, før vi reelt kan gennemskue krisens omfang,« siger Niels B. Christiansen og kommer med en klar opfordring til sine danske chefkolleger. .

»Vi har ikke på nogen måde skruet ned på investeringerne i fremtiden. Vi investerer på livet løs på udvikling og forskning. Man skal huske, at der kommer en hverdag, og da skal vi være klar. Jeg kan godt huske dagene, da IT-boblen brast. Da troede alle, at alt var forbi. Sådan føler man det måske også nu, men det retter sig altså, og så skal vi være klar og have foretaget de rigtige investeringer,« siger Niels B. Christiansen.