Både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer blev langt mindre sidste år, end regeringen havde planlagt. Det er så meget som 8,5 milliarder kroner, den offentlige sektor samlet set brugte mindre end planlagt i 2012, hvilket svarer til indholdet i en ganske pæn økonomisk stimulanspakke.

De offentlige investeringer i veje, skoler og anden infrastruktur havde regeringen således planlagt til at skulle udgøre 47,2 milliarder kroner sidste år, men de endte med kun at blive på 44,7 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det offentlige forbrug, som især består af løn til de tæt ved 800.000 offentligt ansatte, var på tilsvarende vis planlagt til at være på 527,6 milliarder kroner, men blev seks milliarder kroner mindre end dette.

De første tal for i år, der rækker frem til og med første kvartal, tyder også på, at især det offentlige forbrug bliver lavere end ventet. Der var således et fald på dette område i første kvartal, mens regeringen venter en stigning på 0,9 procent i hele 2013.

»Dette underforbrug koster dyrt på væksten og beskæftigelsen, som bliver lavere end ellers i en situation, hvor der er stor overkapacitet i dansk økonomi,« siger chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet.

Kommunerne holder igen

Det er formentlig de ret skrappe sanktioner over for kommunerne, der får dem til at holde igen med forbruget. Bruger kommunerne flere penge end planlagt, bliver de straffet økonomisk og får en modregning i deres bloktilskud fra staten.

De offentlige investeringer er derimod vanskelige at øge hurtigt, da de ofte kræver årelang planlægning, ændringer af lokalplaner, nabohøringer og meget andet. Et nyt sygehus eller en ny bro er ikke noget, der lige kan sættes i gang fra den ene dag til den anden.

Overkapacitet på 100.000 personer

Vismændene vurderede ellers forleden, at Danmark står med en overkapacitet på det danske arbejdsmarked svarende til 100.000 fuldtidspersoner.

Det er altså personer, som relativt hurtigt kan komme i arbejde, hvis tiderne bliver bare lidt bedre, og der kom noget mere efterspørgsel.

»Derfor er det vigtigt i 2013, at det offentlige bruger de penge, der er afsat. Vi skal ikke have gentaget udviklingen fra både 2011 og 2012, hvor et markant underforbrug i især kommunerne har bremset den danske vækst til skade for arbejdsmarkedet og formentlig også stemningen i dansk økonomi. Hvis det allerede nu viser sig, at kommunerne ikke bruger de penge, der er afsat i år, bør pengene frigives til andre formål,« siger Frederik I. Pedersen.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS siger hertil, at det gentagne gange før har vist sig at være uhyre svært at styre de offentlige udgifter. I mange år var forbruget således langt større end ventet og kunne ikke holdes nede.

»Derfor er det heller ikke noget problem, at det offentlige forbrug nu er lavere end planlagt. Men hvis man vil bruge disse penge andre steder, er det bedste at sænke skatten på arbejde og virksomheder. Så får vi nogle langsigtede forbedringer i dansk økonomi, der vil gavne os på længere sigt i form af øget udbud af arbejdskraft og højere produktivitet,« siger han.

Den danske velstand målt på bruttonationalproduktet (BNP) faldt sidste år med tæt ved 0,5 procent. Var det offentlige forbrug og de offentlige investeringer steget som planlagt, ville nedgangen kun være blevet omkring halvt så stor. Samtidig ville beskæftigelsen have været omkring 10.000 personer højere.