Økonomerne håber stabiliteten sejrer i Frankrig

Sejren ligger umiddelbart til Emmanuel Macron i det franske præsidentvalg, men skulle en af yderkandidaterne vinde, vil det få mere betydning for de danske boligejere end for de danske virksomheder.

Præsidentvalg den 23. april. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOEL SAGET, ERIC FEFERBERG

De seneste meningsmålinger viser et utroligt tæt løb mellem fire af kandidaterne med den reformvenlige, midtersøgende Emmanuel Macron i spidsen, snært foran den nationalistiske Marine Le Pen. Begge står til at få over 20 pct. af stemmerne i den første runde af det franske præsidentvalg søndag. Ganske tæt efter dem kommer den konservative François Fillon og socialisten Jean-Luc Mélenchon.

»Jeg er ikke klogere end meningsmålingerne, men jeg tror på, at Macron bliver den næste franske præsident. Skræmmescenariet for os økonomer ville være, hvis vi efter søndag står med to ekstremistkandidater. Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon eksempelvis. Det ville være meget forstyrrende for den europæiske økonomi,« siger Nordeas Europa-chefanalytiker Holger Sandte.

Kommer Marine Le Pen ud med omkring 25 pct. af stemmerne efter søndagens valg, så vil de finansielle markeder ånde lettet op ifølge økonomen. For så ramte meningsmålingerne bredt set rigtigt.

»Kommer hun ud med 35 pct., så er det mere skræmmende. Forestil dig debatten i Frankrig, hvis hun kommer ud som vinderen af den første valgrunde,« siger han.

Når det kommer til den danske økonomi, så er Frankrig dog ifølge Nordeas cheføkonom Helge Pedersen ikke af stor betydning, og udfaldet af det franske præsidentvalg kommer nok ikke til at ændre meget på det.

»Kommer Marine Le Pen til magten, og medfører det på længere sigt en fransk folkeafstemning om EU, hvilket er relativt usandsynligt, kan det føre til, at hele EU går i opløsning. Så kan det selvfølgelig give nogle negative effekter, men i sig selv er Frankrig ikke specielt afgørende som dansk handelspartner,« siger han.

En Marine Le Pen eller en Mélenchon ville dog betyde usikkerhed på de finansielle markeder, og så kan det have en betydning for den danske økonomi. For Danmark har status som sikker havn på de finansielle markeder, og det ville betyde en øget kapitalindstrømning til Danmark.

»Der vil være en øget efterspørgsel efter danske værdipapirer og måske også en afdækning fra den danske pensionssektor af eurodenominerede aktiver af frygt for, hvad der vil ske med euroen,« siger han.

Det betyder, at kronen ville blive styrket, og derfor ville Nationalbanken skulle på banen. Enten måtte Nationalbanken skulle sætte renten ned for at forsvare fastkurspolitikken eller i hvert fald som minimum begynde at bygge valutareserverne op igen ved at sælge kroner og købe eksempelvis euro.

Renteændringen vil selv sagt kunne have en betydning for især én befolkningsgruppe herhjemme.

»Det vil uvægerligt være noget som de danske boligejere, isoleret set, og alt andet lige på kort sigt vil kunne drage fordel af. Lavere renter vil bekomme boligejerne vel, men det vil årsagen og de længere sigtede konsekvenser, næppe,« siger Nordnets Per Hansen.

Kigger man Danmarks samhandel med Frankrig, kan man ifølge Helge Pedersen konstatere, at den faktisk ikke er speciel vigtig for Danmark. Til trods for, at Frankrig ligger tæt på, og at der er lige så mange indbyggere som i Storbritannien, så er den danske samhandel med Frankrig kun omkring det halve af samhandlen med Storbritannien.

»Vi er underleverandører til rigtigt mange tyske og svenske virksomheder, og vi har en stor forarbejdet landbrugseksport til Storbritannien. Det gør sig ikke gældende med Frankrig, som er og har været en meget lukket økonomi. Frankrig har historisk set bygget mange barrierer, tekniske handelsbarrierer, op for at beskytte sin økonomi.«

Den danske eksport til Frankrig udgør blot 3 pct. af Danmarks samlede eksport, hvilket placerer Frankrig på en ottendeplads over Danmarks eksportlande. Importmæssigt er det nogenlunde det samme billede – her er Frankrig blot nede på en tiendeplads.