Der er stadig masser af sprængstof tilbage i handelskrigen mellem USA og Kina. Selv om kineserne har lovet at købe flere amerikanske varer, bliver de kommende forhandlinger med kineserne uhyre vanskelige. Sådan lød det natten til torsdag i et af den amerikanske præsident Donald Trumps (R) berømte tweets.
Heri skriver Trump, at det går fint fremad med handelsaftalen, men at der til slut sandsynligvis bliver brug for en ny struktur, fordi det vil blive meget svært at nå til et resultat. Flere fremhæver, at det er usikkert, præcis hvordan det skal tolkes, men at det understreger, at forhandlingerne mellem USA og Kina langtfra er afsluttet.
Handelskrig mellem verdens to største økonomier ligger stadig og ulmer trods en hensigtserklæring om det modsatte i weekenden. Her blev de to lande enige om, at de amerikanske underskud over for Kina på 400 mia. dollar om året svarende til knap 2.980 mia. kr. skal bringes ned. Det skal ske, ved at kineserne laver ny lovgivning, der skal øge den kinesiske import.
Men det hjælper ikke meget på det skæve forhold i samhandelen mellem de to lande, mener flere økonomer.
»Amerikanerne har et meget stort underskud på deres betalingsbalance og to tredjedele af det underskud kommer fra samhandel med Kina. Det vil den nye aftale ikke ændre på. Selv hvis Kinas import fra USA øges med 50 pct. og USAs import fra Kina holdes uændret — hvilket er meget usandsynligt — vil USAs handelsunderskud over for Kina kun blive nedbragt med omkring 65 milliarder dollar,« siger Jacob Graven.
»Det er meget langt fra de 200 milliarder dollars, Trump har nævnt som et mål. Så der er masser af krudt tilbage i handelskrigen,« siger Jacob Graven.
Han fremhæver, at man som økonom vil sige, at spørgsmålet om, hvorvidt man har overskud eller underskud på betalingsbalancen over for enkelte lande, er ligegyldigt.
»Kineserne har mange varer, som amerikanerne gerne vil købe, mens amerikanerne ikke har så mange varer, kineserne gerne vil købe. Det er private forbrugere og virksomheder, som afgør det. Det er ude af politikernes hænder, siger Jacob Graven.
Batter ikke meget
Ser man på de mere tørre tal har amerikanerne haft underskud på betalingsbalancen i mange år. Det er blevet en anelse større i de senere år med et minus på 466 mia. dollars i 2017 svarende til lige under 3.800 mia. kr. Eller noget, der ligner tæt på det dobbelte af Danmarks samlede produktion på et år i form af BNP.
Kinesernes overskud på betalingsbalancen har været svagt faldende de senere år og var sidste år på 165 mia. dollar svarende til lige over 1.200 mia. kr.
Både Danske Bank og Dansk Industri er helt enige i analysen fra Sydbank.
»De to lande er blevet enige om, at kineserne skal købe noget mere inden for landbrug og energi fra USA. Det batter ikke det helt store, og det ændrer ikke ved de grundlæggende årsager til, at amerikanerne har underskud over for Kina,« siger chefanalytiker i Danske Bank, Allan von Mehren, og fremhæver, at der er tre årsager til amerikanernes minus over for kineserne.
Dels sparer de amerikanske husholdninger meget lidt op. Herudover er der omkring 70.000 amerikanske virksomheder, der producerer varer i Kina, som efterfølgende bliver sendt til USA. I forlængelse af det er Kina ofte det sidste land i produktionen: Eksempelvis bliver komponenterne til iPhone produceret i alle mulige andre lande og derefter sendt til Kina for at blive samlet, og til sidst bliver de solgt i blandt andet USA.
»Det er dybest set udfordringen. De ser bare anderledes på tingene i USA. Hvis man har et stort underskud over for et land, så er det fordi, der er nogen, som snyder. Når analysen er så forskellig, er løsningen meget svær,« siger Allan von Mehren og fremhæver, at han i første omgang var meget positiv over for aftalen mellem de to stormagter, men de efterfølgende reaktioner i USA tyder på noget andet.
Enorme omkostninger
Det er underdirektør i Dansk Industri, DI, Peter Thagesen enig i. Han mener, at det trods håndslaget i weekenden mellem Trump og den kinesiske vicepremierminister Liu He, er det uhyre svært at sige, hvor det hele ender.
Men han tror stadig, at vi kan undgå den helt store handelskrig.
»Jeg har svært ved at tro, at USA vil tage en stor konfrontation med Kina for omkostningerne vil være enorme, og det vil være amerikanerne, som bliver hårdest ramt. En straftold vil gøre importerede varer i USA dyrere, men der er rigtigt meget af importen, som de amerikanske virksomheder bruger i deres produktion. En told vil skade de amerikanske virksomheders konkurrenceevne, og amerikanerne vil få nogle dyrere varer på deres eget hjemmemarked,« siger Peter Thagesen.
