Økonomer: Regeringen må nedjustere

Et bredt udsnit af økonomer afviser regeringens prognose på 1,4 procents vækst i år.

Den nye økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard (R), bliver før eller siden presset til at justere regeringens prognose for væksten i dansk økonomi ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Den nye økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard (R), bliver før eller siden presset til at justere regeringens prognose for væksten i dansk økonomi ned.

Fremgangen på 1,4 procent i år og 2,0 procent til næste år – som blev stillet i udsigt i en kun få dage gammel prognose for dansk økonomi – er alt for optimistisk. Væksten bliver lavere, og dermed er udsigterne for beskæftigelsen og saldoen på de offentlige finanser dårligere, end regeringen forudser.

Det viser en rundspørge til et bredt udsnit af danske økonomer, som er gennemført inden for den seneste uge af Berlingske Research.

Syv ud af ti af de adspurgte økonomer venter, at væksten bliver mindre, end regeringen venter. I alt er 93 økonomer spurgt, og 51 har svaret. Der er dog 26 procent af de adspurgte økonomer, som vurderer, at væksten kan blive på samme niveau eller højere, end regeringen venter.

Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken er blandt de mest pessimistiske økonomer og udsendte tirsdag en prog-nose for dansk økonomi, som kun spår en vækst på en halv procent i år og under én procent både i 2015 og 2016. »Svaghederne i dansk økonomi er bredt funderet med stagnation i det private forbrug og nedgang i eksporten og investeringerne,« hedder det i prognosen.

Hos Sydbank betegner makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen regeringens prog-nose for »ude af trit med den økonomiske virkelighed«.

»Derfor opfordrer vi også økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard til at nedjustere prognosen for dansk økonomi. Men det vil næppe ske lige med det samme. For det offentlige budget er spændt til det maksimale. Nedjusteres skønnet for væksten, vil underskuddet brage over EUs tilladte grænse på tre procent af BNP,« siger han.

Professor emeritus Niels Thygesen fra Københavns Universitet vurderer, at der tidligere på året var en »lidt for ivrig stemning og lidt for stor tro på fremgang«.

»Det er de langsigtede problemer i Europa, der nu dukker frem, og som er med til at holde væksten nede. Det er vanskeligt at få væksten meget op over én procent om året, hvilket selvsagt er dybt utilfredsstillende,« siger Niels Thygesen.

Udover den alt for ivrige stemning viser Berlingske Business’ analyse, at forklaringen på den manglende vækst er et mangehovedet uhyre. Blandt forklaringerne er vækstlande uden vækst, Ukraine-krisen og en stram kreditklemme.