Økonomer om skattelettelser: »Man må håbe, at politikerne har lært af fejlene for 10 år siden«

Regeringens planlagte skattelettelser kan stik imod hensigten risikere at overophede økonomien og forkorte opsvinget, advarer økonomer.

Kristian Jensen, Karsten Lauritzen, Simon Emil Ammitzbøll og Brian Mikkelsen præsenterer regeringens skatteudspil, Jobreformens fase II, i Rentekammeret i Finansministeriet tirsdag den 29. august. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

I sit nye skatteudspil, Jobreform II, som regeringen fremlagde tidligere i dag lægges der op til at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, indføre et nyt jobfradrag til en værdi af op til 4.500 kroner., og fremrykke den allerede aftalt højere topskattegrænse. Derudover vil regeringen sænke registreringsafgiften.

Regeringen vil finansiere skatteudspillet ved at tage overskuddet fra besparelsen på kontanthjælp og integrationsydelse og ved »en række justeringer i overførselssystemet fx vedr. optjeningsprincipper og deltagerbetaling for danskundervisning«. Den resterende del, der må forventes at være den største, skal findes i råderummet frem til 2026, som i alt er på ca. 35 milliarder kroner. På grund af positive effekter af skatteudspillet forventer regeringen, at der kun skal findes finansiering til 15 af de 23 milliarder kroner.

Dermed er der tale om »en ret massiv finanspolitisk lempelse,« vurderer Signe Roed-Frederiksen, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

»I en periode, hvor dansk økonomi er i en højkonjunktur, og væksten har kurs mod det højeste siden finanskrisen, er der ikke noget oplagt behov for at sætte gang i hjulene via skattelettelser. Ifølge regeringen vil skattereformen øge arbejdsudbuddet med 7.600 personer frem mod 2025, hvilket må siges at være ret begrænset givet tempoet på beskæftigelsesfremgangen i øjeblikket. Dermed risikerer regeringen at hælde benzin på vækstbålet på et tidspunkt, hvor økonomien nærmere har brug for brandslukning,« skriver cheføkonomen i en kommentar.

Advarslen bakkes op af Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank. Han hæfter sig ved regeringens budskab om at forlænge det økonomiske opsving med sin skattereform, der sigter mod, at få flere danskere til at arbejde mere. Men skattelettelserne vil samtidig sende flere penge i omløb, og det vil derfor også øge efterspørgslen på arbejdskraft.

»Da regeringen tilsyneladende ikke lægger op til tilsvarende besparelser, risikerer skattelettelserne at overophede økonomien, så opsvinget hurtigt løber panden mod muren,« siger Jacob Graven.

Han kvitterer for, at regeringen med sit skatteudspil vil øge arbejdsudbuddet. Det er der behov for, understreger han, da der i øjeblikket bliver skabt 3-4.000 nye jobs om måneden.

»Set i det lys er det dog yderst beskedent, at regeringens udspil vil øge arbejdsudbuddet med godt 7.500 personer frem til 2023,« siger Jacob Graven.

Hvordan regeringen præcis vil finansiere skattelettelserne, finder vi først ud af, når finansloven præsenteres på torsdag. Men umiddelbart er Jacob Graven kritisk over for et skatteudspil, hvor der tilsyneladende sendes flere penge i omløb, da skattelettelserne ikke modsvares af tilsvarende besparelser.

Regeringen lægger op til, at en del af finansieringen tages fra det langsigtede finanspolitiske råderum, der er på 35 mia. kr. i 2025. Skattelettelserne vil altså ikke slå et uholdbart hul i statskassen på langt sigt, men timingen er dårlig netop nu, hvis skattelettelserne bidrager til at sende flere penge i omløb, siger Jacob Graven.

»I værste fald vil skattelettelserne på kort sigt øge efterspørgslen efter arbejdskraft mere end udbuddet. Det vil være dårlig konjunkturpolitik netop nu, hvor der er mangel på arbejdskraft i flere sektorer, og dansk økonomi trues af overophedning. Den endelige dom over den samlede økonomiske politik kan dog først drages, når finanslovsudspillet offentliggøres på torsdag – og i de politiske forhandlinger om Finansloven for 2018,« siger Jacob Graven og tilføjer:

»Man må håbe, at politikerne har lært af fejlene fra 10 år siden, hvor en lempelig økonomisk politik bidrog til at overophede dansk økonomi og gøre den efterfølgende krise dybere og længere, end den ellers ville have ræret.«