De milliardindsprøjtninger, som senest den amerikanske forbundsbank søndag bidrog med, giver håb om, at økonomien ikke bryder sammen under coronakrisen.
»Nu går det rigtigt stærkt,« konstaterer cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, efter at den amerikanske forbundsbank (Fed) søndag nedsatte renten til nul procent og annoncerede et kæmpe opkøbsprogram på 700 milliarder dollar over de næste måneder for at stabilisere markederne.
»Det er meget store beløb, som regeringer og centralbanker over hele verden nu sender i omløb i kampen mod coronakrisen. Selv om der på ingen måde er tale om koordinerede handlinger, synes det, som om kommunikeet fra G7-landenes finansministre og centralbankchefer på mødet i Riyadh 22.-23. februar om at tage alle midler i brug for at redde verdensøkonomien nu udmøntes for fuld kraft. Det bringer håb om, at verdensvæksten i andet halvår igen kan komme op i tempo i det, der med afstand bliver det mest kritiske år for verdensøkonomien siden finanskrisen i 2008-2009,« siger Helge J. Pedersen.
Den største rentesænkning på én gang siden 1984
Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, var Feds rentesænkning den største på én gang siden 1984.
»Det siger noget om alvoren i den situation, som ikke alene den amerikanske økonomi, men altså den globale økonomi står i lige nu,« konstaterer han i en kommentar.
Det er mindre end to uger siden, at USAs forbundsbank sænkede renten med 0,50 procentpoint, og tilsvarende har Den Europæiske Centralbank (ECB) og den britiske nationalbank, Bank of England, indført lempelser i pengepolitikken for at imødegå en del af den negative, økonomiske effekt fra coronavirussen.
»Vi er dog endnu så tidligt i stadiet, hvor der dagligt kommer ny viden til. Det er derfor også for tidligt at konkludere, hvor stort det økonomiske stød bliver, hvorvidt centralbankerne er færdige med at lempe, og hvor meget der kommer fra politisk hold,« lyder Jeppe Juul Borres vurdering.
Et betydeligt tiltag
USAs forbundsbank vil sammen med centralbanker i Canada, Europa, Storbritannien og Schweiz desuden styrke dollarlikviditeten. Den kommer ifølge chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit Markets ofte under pres, når markederne stresses voldsomt. Samme indsats blev gjort under finanskrisen i 2008-2009.
»Lavere renter er nok ikke i sig selv det mest afgørende i den nuværende situation, men i sammenhæng med de andre tiltag og ikke mindst bankens opfordring til at banker bruger af deres kapital og likviditetsbuffere for at holde udlånet oppe, er der tale om et betydeligt tiltag fra centralbanken,« siger Frederik Engholm om søndagens amerikanske rentesænkning.
