Økonomer: Kronepres er langtfra ovre

Den danske krone svækkes mandag for anden dag i træk, men det betyder ikke nødvendigvis, at presset på kronen er aftaget, siger økonomer. De peger på flere faktorer, der kan øge presset på kronen i den kommende tid.

Nationalbankdirektør Lars Rohde har ikke vundet kampen om fastkurspolitikken endnu, siger økonomer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Selvom kronekursen er blevet svækket fredag og mandag, skal man ikke regne med, at de udenlandske investorer har givet op, og at presset på kronen er slut. Det siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

I et par uger har Nationalbanken sørget for at fastholde kronens kurs over for euroen på 7,4440, men fredag blev kronen svækket voldsomt - den største ændring i forholdet mellem kronen og euroen siden euroens indførelse i 1999 -, og svækkelsen fortsatte mandag, så kursen mandag eftermiddag hed 7,4647.

Det har fået flere til at spekulere i, at de udenlandske investorer er ved at opgive kampen, og at presset på kronen er aftaget. Svækkelsen skulle angiveligt være sat i gang af, at overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, formand for Det Økonomiske Råd, i et interview med nyhedsbureauet Reuters fredag blev citeret for, at Nationalbanken er klar til at indføre kapitalkontrol, hvis det er nødvendigt for at forsvare fastkurspolitikken.

Men det er kun spekulationer, siger Steen Bocian, der peger på, at et forstyrrende element er, at  pensionsselskaberne i disse dage betaler store milliardbeløb i pensionsafkastskat (PAL-skat).

»Der bliver læst lidt i kaffegrumset i øjeblikket. Tirsdag kommer der tal for, hvor meget bankernes nettostilling ændrede sig i fredags, hvor der jo var en masse op- og nedture i markedet og forvirring om, hvad vismanden havde været ude at sige, som jo gav en masse støj i det finansielle system. Men vi skal altså være opmærksomme på, at vi ikke kan vide, hvad der skyldes Nationalbankens gerninger, og hvad der skyldes betaling af skat. De her store klumper af skat, der kommer en gang imellem, kan altså godt flytte en del,« siger Steen Bocian.

Han henviser samtidig til, at rentetilpasningsauktioner på danskernes boliglån gik i gang mandag, hvor renterne på rentetilpasningslånene ser ud til at blive noget højere end forventet. Men det kan også betyde en fornyet interesse i danske aktiver, siger Steen Bocian.

»Nu har vi fået lidt højere renter end forventet, og det er der nogle, der tolker som, at der ikke er så mange, der er interesseret i at købe danske aktiver. Men det kan også betyde, at der lige pludselig er nogle, der bliver interesseret i købe danske aktiver, hvis renterne er højere, end hvad de først troede,« siger Steen Bocian.

ECB og Grækenland kan give nyt pres

Heller ikke Peter Jakobsen, der er makroøkonom i Sydbank, mener at man nu kan afblæse investorernes angreb på fastkurspolitikken. Han peger på, at der kan komme yderligere pres på kronen, hvis der kommer uro i Grækenland, der netop har fået fire måneders udsættelse på tilbagebetalingen af deres gæld til eurolandene.

»Vi fik godt nok en løsning omkring situationen i Grækenland, men det er jo kun en midlertidig løsning, som løber fire måneder ud i fremtiden. Kommer der nogle bump undervejs, og blusser det voldsomt op, så der det noget, som igen kan øge investorernes appetit for danske kroner og i princippet skabe et pres for en stærkere kronekurs,« siger Peter Jakobsen.

Presset på kronen begyndte for alvor, da den schweiziske nationalbank 15. januar kappede båndet til euroen og lod schweizerfrancen handle frit over for euro. Det fik mange investorer til at rette blikket mod Danmark, hvor Nationalbanken har bekæmpet presset ved at intervenere kraftigt, sænke renten til rekordlave minus 0,75 pct. og stoppet for udstedelsen af statsobligationer.

Et andet element, der kan spille ind på kronepresset, er, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i marts indleder sit opkøbsprogram af statsobligationer på samlet 1.140 mia. euro. Peter Jakobsen mener dog, at presset delvist er imødegået.

»Opkøbsprogrammet vil isoleret set tale for, at kronen skal styrkes. Men vi har allerede taget ret meget forskud på konsekvenserne af opkøbsprogrammet, i takt med at Nationalbanken har interveneret ifølge vores beregninger omkring 250 mia. kr., siden den schweiziske nationalbank opgav deres tilknytning til euroen, og derudover stoppede Nationalbanken for salg af lange statsobligationer, der i virkeligheden også nærmest er QE (pengepolitisk lempelse, red.)  for 75 mia. kr., så man har allerede gjort meget for at imødegå det pres på den stærke krone, som der naturligt vil komme, når ECB sætter gang i deres opkøbsprogram,« siger Peter Jakobsen.

Ifølge Steen Bocian er det reelt først, når vi om en god uges tid får tal for valutareserven, at vi får et mere dækkende billede af, hvad der rent faktisk har været nødvendig at gøre for at fastholde fastkurspolitikken. Han mener, at kampen om fastkurspolitikken kan fortsætte længe endnu, men at Nationalbanken vil vinde.

»Der er et opadgående pres på kronen, og om det tager af i styrke eller ej, er simpelthen ikke til sige. Vi må se, hvad der sker over de næste uger, måneder, kvartaler, år - nu må vi se, hvor lang tid det varer. Pointen er vel bare, at Nationalbanken gør det, der skal til, indtil det virker i et tilstrækkeligt stort omfang. Så længe presset er den vej, så har Nationalbanken rigtigt gode værktøjer i værktøjskassen i form af at øge valutareserven og i form af at sætte renten ned, og det kan den gøre, indtil markedet finder ud af, at Nationalbanken mener det seriøst,« siger Steen Bocian.