Økonomer fraråder Venstres forslag om fastfrysning af boligskat

Venstres forslag om at fortsætte den aktuelle fastfrysning af ejendomsværdi­skatten efter 2020 tager flere økonomer afstand fra. Det vil forværre de offentlige finanser og skabe ustabilitet på boligmarkedet – det er bedre at sænke andre skatter, forlyder det.

Venstres forslag om fortsat fastfrysning af ejendomsværdiskatten efter 2020 møder modstand blandt økonomer. Arkivfoto: Søren Palmelund
Læs mere
Fold sammen

Det vil koste op mod fire milliarder kroner samlet set at fastfryse ejendomsværdiskatten frem til 2025. Det vurderer Økonomi- og Indenrigsministeriet. Men andre økonomer siger, at det koster mindre end dette.

Ejendomsværdiskatten indbringer således omkring 13 milliarder kroner om året, og staten vil derfor miste de penge, der kunne komme i kassen, hvis boligpriserne stiger fra 2020 til 2025. Stiger priserne med eksempelvis fire procent om året, er det 520 millioner kroner om året, eller 2,6 milliarder kroner i alt, staten vil gå glip af ved at holde ejendomsværdiskatten fast på det nuværende niveau fremfor at lade den stige.

»Det er ikke voldsomt meget. Det kan godt håndteres uden de store problemer,« siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.

Han fraråder dog på trods af dette at fortsætte skattestoppet på boligmarkedet efter 2020. Det samme har både Danmarks Nationalbank og de økonomiske vismænd gjort – endda gentagne gange over de seneste mange år.

Boblefare

De peget alle på, at det nuværende skattestop kan skabe et usundt boligmarked, hvor priserne stiger for meget, så der opstår prisbobler. Men også at det ville være bedre med en fast skattesats på måske 0,6 procent, som fulgte prisudviklingen på boligmarkedet, så skatten i kroner og øre steg, når priserne steg, og faldt, når pilen pegede nedad på boligmarkedet. Dermed ville man få et mere stabilt system med mindre udsving både på boligmarkedet og i den samlede danske økonomi, fordi boligprisernes op- og nedture har det med også at skabe store udsving i hele økonomien.

De fleste økonomer vil også hellere bruge ledige penge på at sænke indkomstskatterne, så lysten til at arbejde bliver større, end på at sænke boligskatterne.

»Det er den klart bedste vej frem at sænke indkomstskatten i stedet for boligskatten,« siger Steen Bocian.

Ned med personskatten

Hos tænketanken CEPOS peger cheføkonom Mads Lundby Hansen også på, at der kan hentes store summer til lavere skatter ved at dæmpe det offentlige forbrug. Finansministeriet skønner, at det offentlige forbrug vil stige med lidt mere end én procent om året fra 2020 til 2025. Blev det i stedet til en nulvækst, er der hele 30 milliarder kroner at gøre godt med. For dem kan man på samme tid afvikle topskatten, registreringsafgiften og sænke selskabsskatten med ti procentpoint til 12 procent.

»Det vil markant øge vækstpotentialet i dansk økonomi,« siger Mads Lundby Hansen.

De økonomiske vismænd har i deres seneste rapport vurderet, at de offentlige finanser er holdbare på meget langt sigt og over de næste 50 år eller mere endnu. Og her har de faktisk taget udgangspunkt i, at det nuværende skattestop fortsætter også efter 2020. Det betyder, at de offentlige finanser faktisk bliver overholdbare, hvis skattestoppet skulle forsvinde efter 2020, sådan som det har været planlagt indtil videre.

På kort sigt er der dog udsigt til nogle ret store underskud på de offentlige finanser, og det er derfor, at der i nogen tid er blevet talt om et såkaldt hængekøjeproblem, hvor der først kommer store underskud og sidenhen overskud igen.

Kæmpestor skattekiste

»Men skulle disse underskud blive for store, er der eksempelvis mulighed for at straks­beskatte alle ratepensioner, ligesom man har gjort det med kapitalpensioner,« siger Steen Bocian.

De økonomiske vismænd vurderede sidste forår, at staten har et skjult tilgodehavende i de danske pensionsformuer på voldsomme 1.200 milliarder kroner. Så der er et kæmpepotentiale for både at reducere de kommende underskud og nedbringe den offentlige gæld.

Faktisk kunne den offentlige gæld på 860 milliarder kroner blive forvandlet til en kæmpeformue, hvis alle betalte skat af deres ratepensioner her og nu fremfor senere. Så ville Danmark sammen med Norge være et af de ganske få lande i hele verden, der kunne prale af at have en offentlig formue og slet ingen gæld.