Økonomer fraråder finanspolitisk stimulans

Inden længe fremlægger regeringen sit udspil til næste års finanslov, og her fraråder et flertal af fremtrædende danske økonomer, at finanspolitikken bliver lempet med en ny stimulanspakke. Men der er råderum til at bruge flere penge, hvis regeringen vælger at imødekomme Enhedslistens krav.

Økonomiprofessor på Aarhus Universitet Torben M. Andersen(th) er blandt de økonomer der ikke mener at finanspolitikken bør lempes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Regeringen har til næste år et økonomisk råderum på mellem syv og 12 milliarder kroner til at fyre op under kedlerne i dansk økonomi. Men de fleste økonomer råder regeringen til at holde igen og vente med at sætte nye finanspolitiske stimulanspakker i søen.

Økonomiprofessor på Aarhus Universitet Torben M. Andersen siger direkte nej, når han spørges, om finanspolitikken bør lempes.

»Det bør vi ikke gøre. Der er i forvejen tegn på, at udviklingen, går i den rigtige retning. Jeg mener, at man skal være varsom med meget detaljeret finstyring af økonomien. Der er stor risiko for at ramme ved siden af, og så bliver pengene jo ikke brugt optimalt,« siger han.

Fire ud af syv danske topøkonomer, som Berlingske Business har talt med, advarer imod en finanspolitisk lempelse. Blot to økonomer anbefaler at bruge flere penge, mens cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank mener, at det kan gøres under bestemte forudsætninger.

Overvismand vil have lempelser

Modsat flertallet af økonomer fastslår den økonomiske overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at regeringen bør lægge op til en lempelse af finanspolitikken, når den fremlægger udspillet til en finanslov for næste år senere på måneden.

»Vi har ikke set en økonomisk udvikling, der får os til at ændre på vores grundlæggende anbefaling af, at finanspolitikken for 2014 med fordel kan lempes med ti til 12 mia. kr. i forhold til det hidtil planlagte,« siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen tilføjer, at konkrete elementer i en lempelse kunne være en ændret tidsprofil for offentlige investeringer og forbrug, så der kommer mere af disse i 2014 og 2015 og mindre senere samt midlertidigt lavere skatter eller afgifter.

»Sidstnævnte kunne for eksempel bestå i en ændret indfasning af allerede aftalte, strukturelt begrundede skatteændringer,« siger han.

Fagbevægelsens økonomiske tænketank, AE-rådet, fastslår samtidig, at der er økonomisk råderum til at lave en mindre vækstpakke på op til syv mia. kr. i 2014 uden at få problemer med EUs krav eller budgetloven.

Hovedtema i forhandlingerne

Hos Enhedslisten vil man nu gøre spørgsmålet om en finanspolitisk lempelse til et af hovedtemaerne, når forhandlingerne om finansloven skydes i gang. Finansordfører Frank Aaen kræver bl.a. flere offentligt ansatte og langt større investeringer i energirenovering.

»Nu står det klart, at der er et økonomisk råderum til nye initiativer, der kan øge jobskabelsen. Det skal naturligvis afspejle sig i finansloven. Men vi er også klar med forslag, der ikke øger underskuddet. Vi vil bl.a. foreslå en model, der gør det mere attraktivt for pensionskasserne at investere i energirenovering af bygninger, så det finansieres via besparelser på energiudgifterne,« siger Frank Aaen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) fastslår i en skriftlig kommentar, at regeringen lægger stor »vægt på at bevare den unikke tillid som omverdenen har til dansk økonomi«.Han forholder sig ikke direkte til Frank Aaens krav, men nøjes med at konstatere, at de offentlige investeringer i forvejen er rekordhøje, og at det er afgørende at bevare den lave danske rente. Hermed indikerer han, at regeringen ikke umiddelbart forestiller sig en mærkbar finanspolitisk lempelse.

De fleste bankøkonomer afviser samtidig enhver snak om at lempe finanspolitikken her og nu.

»Det bedste er, at gemme det økonomiske krudt, der er tilbage. Vi er nødt til at vente på, at det globale opsving tager mere fart, før vi igen kan se frem til bedre tider herhjemme,« siger Tore Stramer der er chefanalytiker hos Nykredit.

»Han tilføjer, at en finanspolitisk stimulans på måske ti milliarder kroner, alligevel ikke vil ændre ret meget på væksten herhjemme og i værste fald risikerer vi også, at den kommer på et tidspunkt, hvor fremgangen alligevel var kommet af sig selv. Omtrent samme melding fra cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersens og Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven.

Danmarks Nationalbank og OECD har også frarådet en finanspolitisk lempelse. De peger ligeledes på, at man risikerer at time et sådan indgreb uheldigt, så det ender med at gøre mere skade end gavn.