Økonomer: Fortsat pres på kronen, men Nationalbanken vinder

Efter at have prøvet med "blitzkrig" forsøger Nationalbanken nu at svede valutaspekulanterne ud.

Lars Rohde vinder kampen mod valutaspekulanterne, vurderer økonomer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

At der de seneste to torsdage ikke har været rentenedsættelser fra Nationalbanken betyder ikke, at det historiske pres for en stærkere kronekurs og spekulation mod fastkurspolitikken er ovre. Men hverken Sydbank eller Danske Bank er i tvivl om, at Nationalbanken vinder kampen mod spekulanterne.

Det vurderer både makroøkonom i Sydbank Peter Bojsen Jakobsen og cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.

- Der er fortsat pres for en stærkere krone, hvilket de seneste tal for bankernes nettostilling overfor Nationalbanken også antyder, skriver han.

Ændringer i bankernes nettostilling overfor Nationalbanken kan nemlig - korrigeret for statens betalinger - give en klar indikation af, hvor mange nye kroner Nationalbanken har pumpet ud i markedet for at svække kronekursen.

- Ud fra nettostillingstallet er Nationalbanken fortsat aktive i valutamarkedet, og har købt fremmed valuta for mere 150 mia.kr. alene i februar, og over de seneste 5 bankdage har Nationalbanken købt for ca. 30 mia.kr.

Han mener, at de seneste ugers "rentestilhed" fra Nationalbanken kan tyde på en ændret taktik fra Nationalbanken.

- Nationalbanken kan i princippet blive ved med at sælge kroner i en uendelighed, og med en fortsat negativ rente vil det over tid begynde at gøre ondt hos de spekulanter, som spekulerer mod fastkurspolitikken, venter han.

Men bygen af rentesænkninger og senest stop for salg af statsobligationer og ikkesalg af skatkammerbeviser forsøgte Nationalbanken sig med "blitzkrig" mod spekulanterne.

- Taktikken de seneste uger kan sigte mod at svede dem ud, vurderer Peter Bojsen Jakobsen.

Selvom Nationalbanken muligvis har ændret taktik, kan yderligere rentesænkninger ikke udelukkes, hvilket nationalbankdirektør Per Callesen understregede med onsdagens udtalelser i London.

Sydbank venter derfor, at yderligere rentesænkninger og andre alternative tiltag kan komme på tale for at give spekulanterne det endelige dødsstød i deres kamp mod den danske fastkurspolitik.

- De seneste ugers "rentestilhed" understeger en vis coolness fra Nationalbanken og understøtter, at fastkurspolitikkens fremtid fortsat virker lige så sikker som Amen i kirken, konkluderer makroøkonomen.

Danske Banks cheføkonom Steen Bocian vurderer, at Nationalbanken nok vil fokusere indsatsen i relation til presset på fastkurspolitikken på at lade valutareserven bygge op.

- Det betyder ikke, at Nationalbanken ikke kan finde på at tage rentevåbnet i brug igen, hvis den vurderer det hensigtsmæssigt, men meget tyder altså på, at vi har set den sidste rentesænkning i denne omgang, vurderer han.

Steen Bocian er også overbevist om, at Nationalbanken vinder opgøret mod spekulanterne.

- Der er ingen tvivl om, at Nationalbanken på den lange bane kommer til at vinde krigen om fastkurspolitikken. Nationalbanken løber aldrig tør for værktøjer, når der er tale om et opadgående pres på en valuta, vurderer han.

Han fremhæver også, at den nuværende valutasituation er afgørende forskellig fra de historiske udfordringer, som Danmark har haft i relation til fastkurspolitikken.

- Historisk har udfordringen været et nedadgående pres på kronen. Det tvang så sent som i 2008 Danmarks Nationalbank til at sætte renten kraftigt op, hvilket var med til at øge omfanget af den økonomiske og finansielle krise i Danmark dengang, skriver han.

Når der, som nu, er tale om et opadgående pres på kronen, så er den nødvendige medicin af den mere behagelige slags. Nationalbanken tvinges til at sænke renten, hvilket stimulerer boligmarkedet, forbruget og økonomien helt generelt.

- Dansk økonomi har mildest talt ikke haft en imponerende vækst de seneste mange år, og denne stimulans er derfor ikke uvelkommen, lyder det fra Danske Bank.

Han erkender dog, at der er udfordringer ved en så negativ rente.

- Den negative rente giver omkostninger til bankerne, som skal betale et betydeligt beløb i rente på deres opsparing i Nationalbanken. Derudover så betyder det lave renteniveau også, at opsparere generelt har svært ved at få et fornuftigt afkast på deres investeringer. Det er derfor ikke nødvendigvis sundt at have så lave renter, som vi har nu, men det ville give store økonomiske problemer at opgive fastkurspolitikken, og der er derfor absolut ingen grund til at vente, at det skulle ske.