Økonomer forsøger at tale dansk økonomi op - igen

Bankøkonomer har over sommeren haft travlt med at fortælle gode historier om, at nu kommer fremgangen i dansk økonomi. Rigtigt er det, at dansk økonomi viser en overraskende robusthed i forhold til det øvrige Europa.

Foto: Uffe Weng. Bankøkonomerne har travlt med at fortælle, at det går bedre for dansk økonomi, og det er rigtigt, at ejerlejlighedspriser i storbyerne er stigende, og at omsætningen af villaer er stigende. Men grundlæggende er huspriserne igen ude i et ubehageligt prisfald.
Læs mere
Fold sammen

Optimismen hos bankøkonomerne er dog også denne gang mere baseret på tro og håb, end på realiteter. Det viser en gennemgang af de faktiske økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik, Nationalbanken og andre ledende indikatorer, som ofte både kan læses som at ”glasset er halvt fyldt” – den positive vinkel, eller at ”glasset er halvt tomt” – den negative vinkel.

Her er realiteterne om den seneste måneds økonomiske nøgletal: For det første er historien om ny fremgang på ejerboligmarkedet efterhånden voldsomt oversolgt. Rigtigt er det, at ejerlejlighedspriser i storbyerne er stigende, og at omsætningen af villaer er stigende. Men grundlæggende er huspriserne igen ude i et ubehageligt prisfald. Det pålidelige Husprisindeks fra Home viser, at huspriserne har været faldende de seneste tre måneder, og på landsplan var huspriserne i juni hele 1,8 procent lavere end juni sidste år. Så meget for prisopsvinget på ejerboligmarkedet. Her oveni skal lægges, at obligationsrenterne er stigende, og hvis den voldsomme rentestigning i amerikanske obligationer smitter af på de europæiske obligationsrenter (som normalt sker, vil det skabe et nyt pres på ejerboligpriserne.

For det andet er det rigtigt, at der i maj og juni var tendens til en stabilisering af danskernes privatforbrug. Men fredagens data for juni fra Danmarks Statistik er behæftet med stor usikkerhed. De 0,4 procent fremgang er blandt andet baseret på en kunstig opjustering af de faktiske data, baseret på, at der var fem søndage i juni mod normalen fire søndage. Dankort-omsætningen, som plejer at være en god rettesnor, indikerede fald i privatforbruget i juni, hvis der justeret for Dankortets øgede markedsandel. Tallene fra Danmarks statistik viser også et fald i privatforbruget i faste priser i forhold til juni sidste år. Samlet set er der i bedste fald tale om en stabilisering.

For det tredje har stigende forbrugertillid hos danskerne også udløst hurraråb hos økonomer. Rigtigt er det, at den samlede forbrugertillid er stigende. Men det udestår fortsat at få vished for, at det også udløser stigende forbrug. Går man bag de enkelte signaler i den samlede forbrugertillid, tegner der sig et lidt mere nuanceret billede. Faktisk er andelen af danskerne, som vil anskaffe varige forbrugsgoder det kommende år faldende, mens andelen, der vil spare op stigende. Et overvælgende flertal anser det for ”fornuftigt” at spare op. Overordnet ser danskerne ikke deres økonomiske situation ændret i løbet af 2013, men der ses en generelt bedring af dansk økonomi over de næste tolv måneder.

Til gengæld tror en stigende andel af danskerne på et fald i arbejdsløsheden i Danmark. Kommer den forventning til at stemme, er det rigtig positivt nyt for dansk økonomi. Faktisk har arbejdsløsheden holdt sig nogenlunde stabil i den forgangne del af 2013. Blandt andet baseret på en pæn udvikling i industriproduktionen, ikke mindst de seneste måneder. I hvert fald viser tallene fra Danmarks Statistik en overraskende robusthed i den danske industriproduktion. Industriens omsætning er de seneste tre måneder til og med maj steget 1,3 procent efter et stigning på 3,1 procent i maj. Hele fremgangen trækkes af øget eksport.

Går man ned bag Danmarks Statistiks tal på brancheniveau fremgår det, at maj-tallene stort set alene er trukket frem af maskinindustri, med hovedvægt på motorer, vindmøller og pumper, samt salg af skibe og andre transportmidler. For begge poster er der tale om omsætningsdata, hvor der er store månedlige udsving på grund af store enkeltleverancer fra måned til måned. Danmarks Statistik påpeger også, at fremgangen især kan forklares af vækst i salg indenfor den såkaldte investeringsgodeindustri.

Det er altså ikke de nye højteknologiske vidensindustrier, der driver væksten. Det er heller ikke de klassiske tunge danske industribrancher indenfor fødevarer, medicinal og elektronik. Faktisk er omsætningen indenfor ikke-varige forbrugsgoder faldet både på tre og en måneds sigt.Samlet set er billedet derfor meget mudret, hvis man skal vurderer om der er tale om en mere varig positiv tendens i industriproduktionen.

Positivt er det, at den seneste udlånsundersøgelse fra Nationalbanken, som tager pulsen på bankernes udlån, viser, at erhvervslivets små og mellemstore erhvervsvirksomheder har øget efterspørgslen efter at låne penge. Mens der for 2. kvartal ikke er de store ændringer i bankernes og realkredittens udlånsvillighed i forhold til tidligere, er det påfaldende, at både bankerne og realkreditinstitutterne mærker øget låneefterspørgsel fra ”nye” erhvervskunder – og især fra små og mellemstore erhvervsvirksomheder.

Overraskende mærker bankerne ikke nævneværdig øget låneefterspørgsel fra nuværende kunder. Det kunne tyde på, at virksomhederne søger nye græsgange end de sædvanlige bank, fordi pengekassen er smækket i der. Men med den fortsat meget stramme kreditvillighed i banker og realkredit, er der stigende risiko for at virksomhederne ikke får den investeringskapital til at vækste, som er nødvendig.

Dette er ikke en ny historie, at der herhjemme er en alvorlig kreditklemme, som hæmmer den økonomiske vækst. Den stigende låneefterspørgsmål hos de små og mellemstore virksomheder indikerer, at problemet med kredit er stigende, og det kan i sidste ende hæmme et økonomisk opsving, som ellers ville kunne folde sig ud.