Økonomer advarer: Pensionsaftalen skubber milliardregning foran sig

Økonomiske eksperter og rød blok kritiserer nu regeringen og Dansk Folkeparti for at skubbe en milliardregning foran sig med den netop aftalte pensionsaftale.

Foto: David Leth Williams. Jeg synes ikke, det er holdbart, at vi har en finansminister, der på den måde holder danskerne for nar i forhold til den realøkonomiske udvikling i Danmark, siger Benny Engelbrecht (S). Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Aftalen er ifølge Finansministeriet neutral for statskassen frem mod 2025. Men herefter venter der en stor ufinansieret milliardregning, påpeger økonomerne. Finansieringen af pensionsaftalen hentes ved at lokke danskerne til at flytte mere af pensionsopsparingen over i en såkaldt aldersopsparing, som ikke modregnes i folkepensionen, og hvor beskatningen finder sted ved indbetalingen frem for ved udbetaling af pensionen.

I 2025 vil det give øgede skatteindtægter på 2,4 milliarder kroner, som i stedet skal bruges på at øge skattefradraget på pensionsindbetalinger, så man løser det såkaldte samspilsproblem og sikrer, at det kan betale sig at spare op til pensionen.

Men efter 2025 forsvinder milliardindtægterne gradvist, fordi der ikke indbetales skat, når aldersopsparingen udbetales. Dermed står pensionsaftalen reelt uden finansiering på lang sigt, konkluderer flere økonomer over for Ugebrevet A4.

»Den økonomiske holdbarhed er forringet. For holdbarheden er det jo sådan set neutralt, om pengene kommer i dag eller i morgen. Det afgørende er, om der tilføres nye penge. Og det gør der jo ikke her,« siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen til Ugebrevet A4.

Økonom og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars E. Andersen, er enig:

»Man fremrykker bare skatten fra udbetalingstidspunkt til indbetalingstidspunkt, men det er jo ikke holdbar finansiering. På den måde kunne man finde oceaner af penge ved bare at fremrykke nogle flere indtægter, men reelt set er det jo ufinansieret. Man sender nogle penge i omløb, som man ikke kradser ind nogle steder,« siger Lars E. Andersen til Ugebrevet A4.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser dog, at der er noget fordækt i, at man kun har fokuseret på de økonomiske konsekvenser frem til 2025 i fremlæggelsen af planen.

»Der er ikke noget, der er skjult her. Alt er lagt åbent frem. Alle de forlig, jeg har lavet, siden jeg blev finansminister, har haft en beregning frem til 2025, hvis de har haft langtrækkende virkning. Boligaftalen blev også beregnet frem til 2025, selvom den ude i årene vil give større skatteindtægt Det er ikke sådan, at det kun er når tallene går i minus, at vi ikke tager dem med,« forklarer Kristian Jensen til Ugebrevet A4.

På baggrund af pensionsaftalens manglende finansiering kritiserer både Socialdemokratiet og SF Kristian Jensen for at have fremvist et forvrænget billede af dansk økonomi og hængekøjeudfordringen i forsøget på at få gennemtrumfet en højere pensionsalder.

»Man bruger nu af et råderum, som man tidligere har sagt ikke ville være tilstrækkeligt til at sikre fremtidens velfærd. Det vidner om, at de argumenter, som finansministeren har brugt for at hæve pensionsalderen og flere andre ubehageligheder, simpelthen ikke har passet. Jeg synes ikke, det er holdbart, at vi har en finansminister, der på den måde holder danskerne for nar i forhold til den realøkonomiske udvikling i Danmark,« siger Benny Engelbrecht (S).