Økonom: Vismænd leger med ilden

Vismændenes seneste rapport vækker moderat begejstring hos en række økonomer. Ifølge dem tegner der sig efterhånden en vis konsensus om, hvilken vej dansk økonomi bevæger sig i de kommende år. Men hvor godt, det vil gå, og hvad man gør ved det truende offentlige underskud fra 2020, er der mere uenighed om.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De økonomiske vismænd anbefaler i dag regeringen at holde tilbage med store finanspolitiske lempelser. Stimulansen af økonomien må gå til grænsen, ikke over, og bør fra næste år neddrosles i takt med bedre konjunkturer. I landets finansielle institutioner og analyseinstitutter får vismandsrapporten generelt positive ord med på vejen, men der er også uenighed om en række spørgsmål.

»Vi deler vismændenes bekymring. Det er svært at styre Danmark helt ud af krisen, når det offentliges underforbrug bremser vækst og beskæftigelse. Det går bedre i dansk økonomi, men vi er langt fra normale tilstande. Det offentlige underforbrug kostede sidste år tusindvis af job. Det er ærgerligt,« siger Per Kongshøj Madsen, der er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Vismændene forventer i de kommende år en »betydelig økonomisk fremgang,« hjulpet på vej af den europæiske gældskrises bedring og af et større hjemligt potentiale for større forbrug og flere investeringer.

»Det er en opfattelse, vi er helt enige i. En række nøgletal har på det seneste set rigtig fornuftige ud – ikke mindst den danske forbrugertillid, der har nået et niveau, der er det højeste i syv år,« skriver Lone Kjærgaard, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.Optimismen på Danmarks vegne er dog en anelse mere begrænset i Realkredit Danmark.

»Vismændene ser med meget optimistiske øjne på det private forbrug. Her er vi skeptiske i forhold til vismændenes høje forbrugsvækst på 1,6 procent i år og tæt ved 3 procent i 2015. Høj gældsætning og store tab af friværdier vil med vores øjne være med til at lægge en dæmper på forbrugspotentialet over de kommende år,« skriver realkreditinstituttets cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig, i en pressemeddelelse.

Men trods den økonomiske bedring, vurderer vismændene, at der på grund af den demografiske udvikling fra sidst i 2020erne er udsigt til flere årtier med offentligt underskud, der i betydelig grad bryder med både EUs underskudsregler og budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 0,5 procent af BNP.

Den danske stat har dog et stort tilgodehavende i danskernes pensionsformue, og vismændene foreslår, at man kan medtage afkastet herfra som en løbende offentlig indtægt.

»I de officielle finanspolitiske mål tager man ikke højde for den specielle danske situation. Derfor risikerer vi at undervurdere de offentlige finansers sundhedstilstand. Danskernes pensionsformue rummer et meget stort tilgodehavende i form af udskudt skat. Vi taler om et beløb i størrelsesordenen 1.200 milliarder kroner. Hvis dette synliggøres bør al debat om finansmarkedernes tillid til Danmark forstumme,« siger Per Kongshøj Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Per Bremer Rasmussen, der er administrerende direktør i Forsikring og Pension, kalder det »rigtigt set af vismændene, at problemet med de store fremtidige underskud skal løses ved at tilpasse EUs regler for opgørelse af underskud.«

Han kalder dog forslaget om at fremrykke beskatningen af indbetalinger på ratepension for at »lege med ilden.«»Selvom vismændene tager en række forbehold (politikerne skal have disciplin til at gemme pengene, og danskerne må ikke spare mindre op til pension), kan forslaget få voldsomme negative konsekvenser,« siger han og tror ikke, at politikerne har disciplin nok til at gemme pengene.

»Risikoen er, at der kommer til at mangle penge til fremtidens velfærdssamfund, når der er allermest brug for dem. Og denne gang taler vi om væsentligt større beløb. Der er skønsmæssigt sparet 900 milliarder kroner op på ratepension, hvilket kunne udløse en fremrykket skat på over 350 milliarder kroner. Der er en overhængende fare for, at disse penge igen bruges af politikerne, før fremtidens udgifter til folkepension, ældrepleje og sundhed viser sig,« siger Per Bremer Rasmussen.