Under valgkampen i 2022 sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at forbrugerne ikke skulle betale mere for eksempelvis hakket oksekød på grund af en CO₂-afgift på landbruget.
Mandag blev regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, erhvervslivet, kommunerne og en række organisationer i den såkaldte grønne trepart enige om at lægge en sådan afgift på landbruget.
Og det kan tyde på, at statsministeren ikke får helt ret, men der er til gengæld ikke umiddelbart udsigt til, at det bliver en voldsom omvæltning for de danske forbrugere.
Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank har over for Jyllands-Posten nemlig beregnet, at afgiften i 2030 vil resultere i, at en gennemsnitshusstand med 2,1 personer vil have en ekstraudgift på 116 kroner om året eller 55 kroner pr. person ved et uændret forbrug.
»Det er småpenge. Ingen vil kunne sige, at det har de ikke råd til. Den ekstra udgift svarer til mindre end prisen for en liter mælk om måneden,« siger Ann Lehmann Erichsen til mediet.
Udgifterne, som forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen påpeger, vil især gå til at betale for dyrere oksekød samt en lille prisstigning på mælk.
Hun har ikke beregnet den direkte forhøjelse af prisen på en liter mælk, men skønner, at den vil ligge omkring 25 øre pr. liter, mens det skønnes, at prisen på 500 gram hakket oksekød vil stige med omkring to kroner.
Ann Lehmann Erichsen affejer eventuelle bekymringer om, at afgiften vil medføre en betydelig stigning af importen af fødevarer fra udlandet, da prisforskellen før og efter en CO₂-afgift er for ubetydelig.
Ministeren siger én krone mere
På pressemødet mandag aften, hvor den grønne trepart præsenterede den nye afgift, gjorde økonomiminister Stephanie Lose (V) det også klart, hvad det ville betyde for forbrugeren, med et konkret eksempel.
Dog var hendes skøn lidt billigere end forbrugerøkonomens.
»I 2030 vil en pakke hakket oksekød koste en krone mere for 500 gram nede i supermarkedet,« lød det fra Lose.
Lose slog fast, at hun er bekendt med statsministerens udtalelser om, at afgiften ikke skulle koste noget.
Men prisstigningen er ifølge økonomiministeren fra Venstre en lille pris at betale for aftalen.
Aktørerne i den grønne trepart er blevet enige om, at landbruget fra 2030 skal betale 300 kroner pr. ton i CO₂-afgift. Herefter stiger afgiften til 750 kroner pr. ton i 2035. Her er der dog et bundfradrag på 60 procent.
Dermed er Danmark det første land nogensinde til at indføre en CO₂-afgift på landbruget.
Aftalen indeholder også en fond til opkøb af landbrugsjord og rejsning af skov. Aftalen er ikke politisk bindende og mangler fortsat at blive vedtaget af Folketinget.
På pressemødet mandag aften opfordrede flere parter til, at der ikke skal være nye politiske forhandlinger om aftalen med de øvrige partier.
Eksempelvis sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han håber, at resten af Folketinget »kvitterer for«, at parterne i treparten er blevet enige.
Danmarksdemokraterne har hele tiden været modstandere af en CO₂-afgift på landbruget. Sådan er det også, efter at aftalen er indgået.
»CO₂-afgiften kommer til at koste tusindvis af arbejdspladser, landbrug må dreje nøglen om, og oksekødet bliver dyrere for den enlige mor med de tre børn,« skriver Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, på X.
