Økonom: Rentefald kan starte dansk jobfest

Rentens markante nedtur gennem den seneste tid vil stimulere dansk økonomi ganske betydeligt og kan i bedste fald skabe en masse nye job.

Foto: brian berg. Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom, LO.
Læs mere
Fold sammen

Renten er raslet ned på det seneste.

Det er de massive opkøb af obligationer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) snart indleder, der presser renten ned. Men det historiske store opadgående pres mod den danske krone har også været med til at banke renten ned på en måde, der aldrig før er set herhjemme.

Samlet er den gennemsnitlige rente faldet med 0,8 procent point på bare to måneder, og det kan alene og af sig selv skabe 5.000 nye job i år, 12.000 til næste år og 20.000 i 2017, hvis renten altså ikke stiger igen. Det er job, som vil komme oven i den fremgang i beskæftigelsen, som i forvejen ventes.

Det er LO, der vurderer dette på baggrund af en beregning på den samfundsøkonomiske model ADAM.

»Den lave rente stimulerer dansk økonomi via en række mekanismer. Den øgede beskæftigelse skyldes især, at privatforbrug og investeringer stiger. Men forbrugerne oplever også en formuestigning via stigende boligpriser, og det smitter af på købelysten. Samtidig oplever virksomhederne et fald i prisen på kapital, hvilket sætter gang i investeringerne,« siger cheføkonom i LO, Jan Kæraa Rasmussen.

Flere byggejob

Han tilføjer, at alt dette gerne skulle føre til flere arbejdspladser, især inden for service- og byggefag. I 2017 vil der som følge af den lavere rente blive skabt 5.800 ekstra arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen, mens 11.600 af den ekstra beskæftigelse skulle komme i servicesektoren. Resten fordeler sig på de øvrige erhverv, vurderer LO.

De senere år har der dog været en klar tendens til, at den faldende rente ikke har sat lige så meget fut i dansk økonomi som tidligere.

Det hænger sammen med flere forhold. Nogle kritiserer banker og realkredit for at holde igen på udlånet og sige »nej« til alt for mange, som vil købe ny bolig eller investere i nyt produktionsudstyr.

Andre siger, at danskerne hellere vil spare op end bruge penge, selv om renten aldrig før har været lavere.

Der er også en del, som peger på, at usikkerheden i både dansk og international økonomi er så stor, at alle venter på bedre tider, før de kaster sig ud i nye store projekter.

Mange ser også den lave rente som et direkte sygdomstegn, og centralbankernes gigantiske pengepolitiske stimulanser som en slags feberredning, der let kan ende galt.

Rentehalvering fra lavt niveau

Endelig er det ikke kun renten, der er faldet på det sidste. Det er inflationen også. Faktisk falder priserne flere steder, hvorfor realrenten ikke er faldet helt så meget som den nominelle rente.

Typisk er det også sådan, at rentefald har størst effekt, når renten er høj. En halvering af renten fra ti til fem procent skaber således langt mere aktivitet end en halvering fra 1,0 til 0,5 procent.

Uanset om det ene eller andet er rigtigt, så er et rentefald noget, som trækker i en rigtig retning, når det gælder om at få mere vækst og flere job. Om det så lige er 5.000, 10.000 eller måske 30.000 nye job, der kommer, er yderst vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at sige med sikkerhed.

Men lige nu får dansk økonomi et solidt skub fremad, ikke bare fra den lave rente, men også fra de faldende priser på olie og den svækkede euro, som trækker den danske krone med ned og forbedrer konkurrenceevnen.

Laes mere