Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, og det er bedre, end der var forventet. Hvis man sammenligner med samme måned året før, er stigningen på 1,5 procent. Det kan være et tegn på, at opsvinget er her, siger chefanalytiker fra Nykredit.
»Dagens BNP-tal er derfor også fortsat lækkert, og vi kan nu så småt byde opsvinget velkommen tilbage i dansk økonomi. Der er da også medvind til dansk økonomi fra stort set alle fronter i øjeblikket. Renterne er historisk lave, boligprisstigningerne breder sig ud i landet, energipriserne er faldet, inflationen er tæt på nul, og der er udsigt til de højeste reallønsstigninger i otte år,« siger Tore Stramer, chefanalytiker hos Nykredit.
Han påpeger, at der også har været godt gang i eksportmarkedet for de danske virksomheder. Isoleret på fjerde kvartal faldt eksporten dog med 0,4 procent i fjerde kvartal.
»Aktiviteten på vores største eksportmarkeder er tiltagende, samtidig med at den effektive kronekurs er blevet svækket til gavn for afsætningsmulighederne uden for euroområdet,« siger chefanalytiker Tore Stramer.
Privatforbrug stiger
Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret.
Fremgangen i privatforbruget blev opjusteret fra 0,8% til 1,1% i 4. kvartal. Det mener Nykredits chefanalytiker har bidraget betydeligt til fin vækst.
»Man må således også sige, at de danske forbrugere er vågnet til dåd. De danske forbrugere er da også begunstiget af stigende realløn, rekordlave renter, stigende boligpriser i store dele af landet og tiltagende beskæftigelse. Set i det lys er det ikke overraskende, at privatforbruget nu stiger,« siger Tore Stramer fra Nykredit.
De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv.
Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten er på 0,5 procentpoint.