OECD efterlyser kinesiske reformer

Kina skal styrke uddannelsessektoren, reformere landbruget og udnytte urbaniseringen, lyder det fra OECD.

Kinas voldsomme forurening er medvirkende årsag til, at færre danskere ønsker at arbejde i landet. Arkivfoto: Kim Kyung-Hoon/Reuters
Læs mere
Fold sammen

BEIJING: Det nye normale. Sådan beskriver Kinas ledere fremdriften i den kinesiske økonomi, der ikke længere sætter rekorder.

Folkekongressen – det kinesiske parlament – annoncerede tidligere på måneden en række økonomiske målsætninger for 2015. En BNP-vækst på syv procent ville vække jubelscener de fleste steder på kloden, men stemningen er en anden i Kina, hvor det er den laveste prognose i over to årtier. Frygten er, at Kina ender i den såkaldte middel­indkomst-fælde, hvor lande, der ikke længere har fordelen af billig arbejdskraft, men heller ikke har en tilstrækkeligt veluddannet arbejdsstyrke, sidder fast. Udvikling er altafgørende for at hive Kina op i kategorien for videnssamfund, og uden vækst ingen udvikling, vurderer toppen i Kommunistpartiet. Partichef Xi Jinping har lovet reformer, og ifølge OECD er det muligt at gennemføre dem, selv om væksten er faldende.

»Vi er glade for det nye normale i Kina. Vi mener, at en vækst på syv procent er en mere bæredygtig fart, som kineserne kan holde og stadig undgå bobler og tilbageslag. Også selv om der samtidig finder store strukturelle forandringer sted,« siger generalsekretær i OECD, Angel Gurria.

Han var fredag i Beijing for at præsentere en større rapport om den kinesiske økonomi. OECD fremhæve en række områder, hvor det i særlig grad er vigtigt at sætte ind, hvis det skal lykkes at skabe et mere velstående samfund.

Uddannelsessektoren, landbruget og den igangværende kinesiske urbanisering får ekstra plads i rapporten. Stadig flere unge kinesere har svært ved at finde arbejde efter endt uddannelse, fordi deres kompetencer ikke matcher efterspørgslen. På landet er det nødvendigt at bevæge sig væk fra de små familielandbrug og i retning af en mere professionel variant med vægt på stordrift, mens vækstpotentialet i vandringen mod byerne handler om at øge forbruget og styrke service­sektoren.

OECDs rapport om den kinesiske økonomi kommer på et tidspunkt, hvor den anerkendte amerikanske kinaekspert David Shambaugh har sat gang i en diskussion om, hvorvidt Kina står på randen af en afgrund. I et indlæg i Wall Street Journal med titlen »Det kommende kinesiske krak« argumenterede han forleden for, at økonomien ikke er på vej i den rigtige retning.

»Ja, forbruget har været stigende, bureaukratiet er blevet mindre, og nogle finanspolitiske reformer er blevet indført, men overordnet set har Xis ambitiøse mål været dødfødt. Reformpakken udfordrer magtfulde, dybt rodfæstede interessegrupper som statsejede virksomheder og lokale parti­medlemmer, der tydeligvis blokerer implementeringen,« skriver han.

Uden politiske reformer bliver Kina aldrig en videns­økonomi, mener David Shambaugh. Han er professor ved George Washington Universitet og bliver normalt ikke opfattet som kinakritisk. Hans holdninger har sat gang i en vældig debat blandt kinakendere og eksperter. De fleste anerkender mange af David Shambaughs synspunkter, men ikke nødvendigvis konklusionen om et kinesisk kollaps.

»Det er altid nemt at komme med rædselsscenarier fra Kina. Ejendomssektoren er et problem, gælden i de lokale regeringer er et problem, og hvis ikke Kina gør noget ved det, kan det være, at i år bliver året, hvor det hele styrter sammen. Det har vi sagt år efter år,« siger Eswar Prasad, seniorforsker ved Brookings Institute og tidligere landechef for IMF i Kina.

Hvis man kun ser på tallene, burde Kina på nuværende tidspunkt have oplevet en større økonomisk krise, forklarer han. Når det ikke er sket, skyldes det, at den kinesiske regering har udskudt mange af de sværeste reformer til senere. Hvis væksten falder for meget, vil det blotlægge svagheder i bolig- og finanssektoren og give anledning til en krise. Men på det punkt mener Eswar Prasad på linje med OECD, at situationen endnu er til at styre for den kinesiske regering.