Nytteløst at lovgive mod det sorte arbejde

Læs mere
Fold sammen
I Skatteministeriet bliver der i øjeblikket forberedt et tocifret antal lovændringer, der skal stramme reglerne omkring

sort arbejde.



Det mener adm. direktør for trend-teamet PEJ-gruppen er en dårlig ide.



- Vi har aldrig været

mere individualistiske, og danskerne og hollænderne er de mest antiautoritære i Europa. Når der er nogen, der fortæller

os, hvad vi skal gøre, sætter det skub i en modkultur, forklarer han. En modkultur, han mener, vil skabe endnu mere sort

arbejde i Danmark.



- Sort arbejde har altid været acceptabelt. Det er en del af vores folkekultur, forklarer Poul Erik

Jakobsen.



Og han mener, at den løftede pegefinger ender med at skabe endnu mere sort arbejde.



Løsningen er

at appellere til folks sunde fornuft.



- Det eneste, politikerne kan gøre, er at appellere til, at det ikke går over

gevind og forklare, at samfundet ikke kan bære, hvis der bliver lavet meget sort arbejde, siger han.



Han mener ikke, det

nuværende niveau er alarmerende.

Højeste niveau i Norden

En EU-rapport vurderer, at der bliver lavet sort arbejde

for omkring 77 milliarder kroner om året, hvilket svarer til 5,5 procent af bruttonationalproduktet. Det er især håndværkere

inden for byggefagene, der arbejder sort. Ifølge EU-rapporten har Danmark det højeste niveau af sort arbejde i Norden

målt på andelen af bruttonationalproduktet. I Sverige ligger andelen kun på tre procent.



- Svenskerne er langt

mere autoritetstro. Bliver der lavet en lov, så retter de sig efter den, siger Poul Erik Jakobsen, som forklaring på forskellen

mellem de to nordiske lande.



Poul Erik Jakobsen påpeger, at det er vigtigt ikke at kriminalisere det sorte arbejde og understreger,

at sort arbejde ikke er entydigt negativt.



- De penge, som tømrermesteren får sort, ryger direkte til forbrug og

er f.eks. med til at holde luksusforbruget oppe. Det er selvfølgelig ubeskattet, men det ville være langt være,

hvis de smed pengene i en sort sæk og lod dem ligge i årtier, fastslår direktøren.