Nyt huslejeloft skal skærme mod udlejeres »rovdrift«. Imens retter branchen voldsom kritik og advarer om milliarderstatning

Den socialdemokratiske regering har med sine støttepartier indgået en aftale, der sætter loft over stigninger i huslejen. Men både Venstre og branchen finder det juridiske grundlag tyndt og advarer om, at der kan være tale om ekspropriation. Minister kan ikke afvise, at det kan være sandt i »enkelte tilfælde«.

Ifølge indenrigs- og boligordfører Christian Rabjerg Madsen (S) kan regeringen ikke afvise, at der kan være »enkelte tilfælde« blandt de 160.000 lejeboliger, hvor staten kan have et erstatningsansvar, siger han til B.T. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

S-regeringen har med støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale fredag aftalt at indføre et loft på huslejestigninger i private lejeboliger på fire procent årligt over de næste to år. Indenrigs- og boligministeriet vurderer, at op mod 160.000 lejere kan blive ramt af meget høje huslejestigninger. Det skal loftet skærme dem mod.

Fra flere kanter er der dog advarsler om, at tiltaget kan have såkaldt ekspropriativ karakter og medføre et erstatningskrav mod staten. Men det er ikke i en grad, der bekymrer indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

»For regeringen har det været afgørende at passe på de danske lejere. De skal ikke gå fra hus og hjem på grund af den voldsomme inflation, vi oplever lige nu,« siger han i en pressemeddelelse.

Inflationen herhjemme ramte i juli 9,6 procent ifølge Danmarks Statistik, det højeste niveau i godt 40 år.

Aftalen rammer de udlejere, der siden 2015 ifølge lejeloven har haft ret til at hæve huslejen, så den flugter med inflationen – i takt med det såkaldte nettoprisindeks.

Med aftalen sættes der altså et loft, der ifølge Indenrigs- og Boligministeriet skal gælde både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter, og så vil det også gælde for dem, hvis leje i »den seneste tid« er blevet sat op.

Det vil dog ifølge ministeriet være muligt for udlejere at hæve lejen over fire procent, hvis udlejeren kan dokumentere højere driftsudgifter sammenlignet med året før, og at huslejestigningen på fire procent ikke kan dække det.

Tiltag mod »rovdrift«

En mindre gruppe lejere er personer, der har en årlig indkomst på over en million kroner om året.

Men for Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er det vigtigste, at udlejere ikke kan »drive rovdrift« på huslejeindtægter under den tårnhøje inflation.

»Så er det sådan set underordnet for mig, hvem der bor i de lejligheder,« siger hun til Ritzau.

I Lejernes Landsorganisation (LLO) jubler man over aftalen, der ifølge formand Helene Toxværd kan bidrage med »tryghed og lettelse« til lejerne.

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, ser på aftalen med blandede følelser.

Han mener grundlæggende, at det er et problem, at man regulerer i en aftale mellem to parter, siger han til Ritzau.

»Men vi befinder os ikke i en ideel situation, for vi har et tidspres, og familierne er hårdt ramt,« siger han og vurderer, at man senere vil kigge kritisk på aftalen.

Brancheorganisationen Dansk Industri (DI) er kritiske over for aftalen, da den udelukkende rammer udlejeren og risikerer at skabe usikkerhed om ejendomsinvesteringer. De havde i stedet set, at man havde øget boligstøtten.

Er der tale om ekspropriation?

Både hos DI, organisationen EjendomDanmark og Venstre er der bekymringer om det juridiske grundlag i aftalen. Bekymringer, der ifølge B.T. også fik De Radikale til at vakle, inden de alligevel gik med i aftalen.

For ifølge et notat foretaget af Justitsministeriet, der både beskrives af Ritzau, B.T. og Børsen, vurderes det, at huslejeloftet »ikke i almindelighed vil udgøre et indgreb med karakter af ekspropriation« – hvor staten vil være erstatningspligtig over for udlejer.

Der er dog forskellige vurderinger af, hvordan den sætning skal læses.

Til Børsen siger advokat og partner i Lundgrens Håkun Djurhuus, som har været formand for det såkaldte Ekspropriationsudvalg, at ekspropriation potentielt kan komme på tale i »nogle meget få tilfælde«, hvor huslejeloftet rammer ejere ekstraordinært hårdt.

Henrik Rothe, adjungeret professor i erhvervsret ved CBS, er over for B.T. lidt mere skeptisk:

»Min konklusion efter at have læst notatet er, at jeg ikke vil udelukke, at en domstol vil komme frem til noget andet, end Justitsministeriet er. Som jeg ser det, er Justitsministeriet godt klar over, at man bevæger sig i et grænseområde, når det gælder ekspropriation,« siger han.

»Så taler vi om milliarder«

Venstre står også uden for aftalen, blandt andet fordi partiet finder det uklart, om der kan være tale om ekspropriation.

»Kommer vi nu til at se en lang række udlejere lægge sag an mod staten, fordi de bliver begrænset i at opkræve den husleje, de har haft mulighed for før,« siger partiets finansordfører, Troels Lund Poulsen, til Ritzau.

Ifølge Dansk Industris vicedirektør Kim Haggren »nærmer« det sig ekspropriation, hvilket han kalder »uhørt«.

EjendomDanmarks administrerende direktør, Peter Stenholm, er enig og påpeger, at hvis der er »tale om erstatning, så taler vi om milliarder«.

Erstatningssager vil dog som udgangspunkt kræve, at hver enkelt udlejer rejser en sag ved domstolen.

Ifølge indenrigs- og boligordfører Christian Rabjerg Madsen kan regeringen ikke afvise, at der kan være »enkelte tilfælde« blandt de 160.000 lejeboliger, hvor staten kan have et erstatningsansvar, siger han til B.T.