Nyt Hitman-spil ventes at omsætte for en mia. kr.

Film. Hollywood arbejder på filmatisering af Hitman-figuren med stor stjerne i hovedrollen.

Den 26. maj lanceres lanceres den fjerde udgave af det danske computerspil Hitman under navnet "Blood Money". Forhåndsinteressen har i følge producenten været enorm, og der forventes en milliardomsætning.

Hollywood arbejder videre på succesen, og har planlagt en filmatisering af Hitman-figuren med Van Diesel i hovedrollen, det oplyser IO Interactive, som producerer spillet, tirsdag.

Det har kostet den danske spiludvikler IO Interactive over to år, 80 mio. kr. og 100 programmører og designere at nå så langt. Produktionen af det nye spil har fundet sted på Kalvebod Brygge i København.

Computerspillet Hitman har indtil i dag solgt seks milloner eksemplarer over hele jorden. Producenten IO Interactive blev tilbage i 2004 solgt til den engelske spiludvikler Eidos for en kvart milliard kroner, og i dag er Hitman et af Eidos´allervigtigste spil.