Den gode nyhed fra USA er, at der er tegn på, at smittekurven er ved at flade ud. Den dårlige nyhed er, at de drastiske tiltag for at bremse smittespredningen har ødelagt amerikansk økonomi - akkurat som herhjemme.
De seneste tre uger har knap 17 millioner amerikanere søgt om dagpenge. Det drejer sig ikke kun om ansatte, men med den seneste hjælpepakke er hjælpen også udbredt til andre grupper, der traditionelt ikke kan få dagpenge. Det gælder eksempelvis selvstændige.
Ligesom i de foregående uger, er der ikke fortilfælde for så hurtigt tab af beskæftigelse i USA. Det er ikke overraskende primært lavindkomstjob, der først er blevet ramt, da arbejdspladser i oplevelsesøkonomien typisk er lavt lønnede. Efterhånden som krisen rammer de bagvedliggende erhverv, vil tabet af job med højere indkomster også accelerere.
De mange ansøgninger om dagpenge afspejler også, at hjælpepakker kun har en begrænset effekt på virksomhedernes overlevelsesevne. Samtidig har udrulningen af hjælp til mindre virksomheder været plaget af startvanskeligheder, på samme måde som dagpengesystemet er fuldstændig overvældet. Det er kun fire uger siden, at det amerikanske arbejdsmarked summede afsted med noget, der lignede fuld beskæftigelse.
Det enorme antal, der nu skal på dagpenge, betyder også, at den vigtige jobrapport for april må forventes at vise et fald i beskæftigelsen, der ligner de nye dagpengeansøgninger. Det vil i givet fald være dobbelt så stort som det samlede jobtab under finanskrisen. Dermed vil arbejdsløsheden også nå 15 pct., hvilket sidst skete i 1930erne. Den højeste ledighedsprocent i efterkrigstiden er hidtil 10,8 pct.
Dagens ledighedstal blev dog næsten overskygget af en udmelding fra den amerikanske centralbank om endnu et hjælpeprogram, der skal holde erhvervslivet flydende. Det kan aktiemarkederne godt lide, fordi det gør det muligt at klynge sig til håbet om, at økonomien vil gennemløbe et V-formet forløb (dybt ned, hurtigt op). Det virker dog meget optimistisk. Den hurtige ødelæggelse af beskæftigelse har fanget husholdningerne på den forkerte fod, og med så megen usikkerhed om fremtiden må de fleste forventes at holde på pengene. Det vil gøre faldet i privatforbruget endnu større, end selve jobtabet berettiger til.
Det er også vigtigt at huske, at hjælpepakkerne primært er lån. Der er ingen grund til at hoppe på den slags, hvis man er i tvivl om, hvordan økonomien og ens overlevelseschancer ser ud på den anden side. Akkurat som herhjemme må man forvente, at mange mindre private virksomheder kaster håndklædet i ringen. Det forøger den strukturelle ødelæggelse af økonomiens vækstmuligheder og forlænger dermed et svagt vækstforløb.
Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør
