Nyrup viser kapitalfondenes værdi

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen demonstrerer ufrivilligt kapitalfondenes værdi – deres metoder vil brede sig til resten at erhvervslivet.

De globale kapitalfonde er på tilbagetog. Allerede i andet halvår 2007 har de skruet kraftigt ned for deres opkøb af virksomheder, og i 2008 ventes yderligere tilbagegang. Højere renter har gjort det dyrere at låne penge til overtagelser. Faldende aktiekurser dæmper samtidig udsigten til at kunne sælge virksomhederne videre med gevinst. Vilkårene er alt i alt blevet vanskelige for de mest aggressive fonde.

I Danmark må kapitalfondene bag TDC og ISS tilsyneladende opgive håbet om snarligt videresalg. Fondenes storhedstid er forbi i denne omgang – men fondene vil ikke forsvinde.

Og det vil deres metoder slet ikke. Tværtimod er nogle af metoderne ved at brede sig i resten af erhvervslivet. Er det slemt?



I EN NY BOG ER tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) meget kritisk over for kapitalfondene. Men bogen illustrerer også – ufrivilligt – hvordan fondene har bragt mere klarsyn og effektivitet til nogle virksomheder.

Nyrup synes, at »Salget af TDC er en tragedie«. En vigtig grund er, forstår man, at »TDC kunne være blevet en af Nordeuropas største televirksomheder«, hvis selskabet bare ikke var blevet købt af kapitalfonde i 2005.

Men denne forudsætning for kritikken af fondene er forkert. Sandheden er, at TDC var kommet alvorligt i defensiven, da selskabet blev solgt i 2005. Langt mere dynamiske selskaber som svensk-finske Telia Sonera og især norske Telenor havde for længst distanceret TDC – internationalt og også i Norden.

TDC’s daværende topledelses vigtigste forsøg på at ekspandere uden for Danmark var enten gået i stå eller direkte slået fejl – som det kostbare opkøb i Schweiz i 2000 og forsøget på at skabe et internationalt mobilselskab under navnet EasyMobile. Det er sør’me meget vanskeligt at se, at TDC efterhånden skulle have haft en chance for at blive en af Nordeuropas største televirksomheder, og at kapitalfondene nu har sat den mulighed over styr.



TVÆRTIMOD HAR FONDENE endelig fået gjort helt op med netop drømmene om, at TDC skal være blandt de største – og dermed givet selskabet en reel chance for at arbejde på det afgørende for selskabets fremtid, nemlig fokuseringen, effektiviseringen og forbedringen af servicen på det danske hjemmemarked.

Nyrup skriver også, at TDC under de nye ejere svigter sit sociale ansvar og begrunder den påstand med, at kunsten bliver taget ned fra væggene i hovedsædet og solgt. Det er svært at se, hvorfor dyr kunst på væggene i direktionens tidligere så imponerende kontorer skulle have noget at gøre med socialt ansvar. Tværtimod kan man da spørge, hvorfor TDC’s hårdt malkede kunder skal betale for den slags luksus.



NU REPRÆSENTERER KAPITALFONDENE bestemt ikke godheden selv, og man kan især hæve øjenbrynene over de skattemanøvrer, som de ofte har kastet sig ud i. Deres store epoke 2004-2007 vil få både positive og negative effekter i dansk erhvervsliv – men de positive er måske nok så vigtige:

For det første synes fondene allerede at have fået mange bestyrelser i Danmark og i udlandet til at tage deres arbejde mere alvorligt og se mere kritisk på topchefernes arbejde. Selv kendte, karismatiske topchefer har fået kortere snor i 2007 – og nogle er røget ud. Var det ikke netop bestyrelsens langmodighed over for en direktion, der havde svært ved at skabe ægte resultater og perspektiver, som fik TDC-kursen så langt ned, at kapitalfondene greb chancen (hvad de måske ikke skulle have gjort)? Hvis vi får mere skarpe bestyrelser, vil det være et godt resultat af kapitalfondenes epoke.



I MANGE VIRKSOMHEDER ER medarbejdere og mellemledere kommet under større pres i de seneste par år. De kapitalfondejede virksomheder er ofte gået i spidsen med gennemgribende effektiviseringer. Det kan være hårdt, og mange ledelser er ikke dygtige nok til at demonstrere, hvad medarbejderne egentlig får ud af det.

For selv om man ikke ofte hører om det, så kan effektiviseringer også have en anden side for medarbejderne. Når effektiviseringerne er bedst, så betyder de, at overflødige lederlag og underskudsgivende prestigeprojekter skæres væk, at man kan tale mere klart og »upolitisk« om, hvordan man kan tjene flere penge, at man kan arbejde mere fokuseret i hverdagen – og at man blive tvunget til at tænke dybere over, hvor og hvordan man kan gøre sit bedste. Det kan faktisk være opmuntrende.

Mens kapitalfondenes store epoke rinder ud, er det værd at tænke over, hvad vi kan lære af dem.