Nye restriktioner har ramt landets detailbutikker som en hammer

Det danske detailsalg faldt med 7,7 procent i december, hvor der blev indført en række skærpede restriktioner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Især landets tøjbutikker har oplevet en stor tilbagegang i salget.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailomsætningen faldt i december, hvor der blev indført en række nye restriktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Landets detailbutikker har været på en voldsom rutsjebanetur i det forgangne år. Efter et stort dyk i foråret, hvor coronakrisen ramte Danmark og resten af verden som et lyn fra en klar himmel, steg salget kraftigt i løbet af sommeren og efteråret.

Året sluttede dog med et rekordstort dyk i salget på 7,7 procent i december, efter at landets butikker blev ramt af nye restriktioner op mod jul.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

»Normalt er et fald i en enkelt måned på hele 7,7 procent næsten gruopvækkende. Der er dog flere forhold, som betyder, at det ikke nødvendigvis ser helt katastrofalt ud for butikkerne,« skriver Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar til de nye tal.

Han fremhæver, at de indefrosne feriepenge, som mange danskere valgte at få udbetalt i oktober, førte til en kraftig stigning i detailsalget i efteråret. Derfor var det forventet, at butikkerne ville opleve tilbagegang i december.

Faktisk var det danske detailsalg én procent højere i december 2020, end det var i den samme måned året før.

»Meget tyder altså på, at denne nedlukning rammer økonomien og butikkerne mindre hårdt end i foråret. Først og fremmest er situationen præget af mindre uvished, men det ser også ud, som om både forbrugere og virksomheder er blevet bedre til at leve med pandemien. Det kan ses ved, at mange butikker nu har stablet onlineløsninger på benene, og at kunderne er blevet mere orienterede mod at handle online,« skriver Søren V. Kristensen.

Især tøjbutikkerne er hårdt ramt

Det var især landets tøj- og skobutikker, som oplevede et kraftigt fald i salget december, viser de nye tal fra Danmarks Statistik.

Mens salget af »andre forbrugsvarer«, som blandt andet dækker over elektronik, faldt med 11 procent, faldt tøjsalget med 28,4 procent fra november til december.

Det store fald kommer, efter at detailhandlen i december blev pålagt en række restriktioner, hvilket blandt andet betød, at storcentre skulle lukke fra 17. december, mens alle øvrige detailbutikker undtagen dagligvarebutikker og apoteker skulle lukke fra 25. december.

Derfor har der fortsat været godt gang i salget hos landets store supermarkedskæder, hvor der også er blevet langet flere fladskærme og møbler over disken end normalt.

»Der er ingen tvivl om, at nedlukningen af detailhandlen har skabt store forskydninger i forbruget. Supermarkederne er de helt store vindere, mens resten af detailbranchen i stor stil har måttet omstille sig til onlinehandel for at få omsætning under nedlukningen,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Vigtig motor i dansk økonomi

Privatforbruget udgør sammen med eksporten de to hovedmotorer i dansk økonomi. Derfor følger danske økonomer udviklingen i detailsalget tæt.

Og selvom detailsalget blev ramt af et stort tilbageslag i december, forventer de fleste økonomer, at salget vil stige, når restriktionerne bliver lempet igen.

Det skyldes, at danskerne har rekordmange penge – over 1.000 milliarder kroner – stående på deres bankkonti.

Derudover viser de seneste tal for forbrugertilliden, at den seneste nedlukning ikke har ramt danskernes tro på fremtiden så hårdt, som den gjorde sidste forår, hvor Danmark lukkede ned første gang.

»De aktuelle svagheder i salget skal efter vores vurdering primært ses som et udtryk for begrænsede forbrugsmuligheder, snarere end at forbrugerne er blevet markant mere forsigtige. Danskerne har således fortsat masser af penge mellem hænderne, og vi vil formentlig se et tilsvarende boost til detailsalget, som vi så i foråret, når vi igen får mulighed for at komme ud i butikkerne, så længe vi ikke ser en langt mere negativ udvikling på for eksempel arbejdsmarkedet, end hvad der ligger i kortene lige nu,« skriver Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, i en kommentar.