Nye overenskomster på plads: Kæmpe ja fra lønmodtagerne
Et flertal af de private lønmodtagere har stemt de nye overenskomstaftaler igennem. Dermed er frygten for en storkonflikt endeligt afblæst.
Afskaffelsen af store bededag og tabet af realløn skabte vrede i dele af fagbevægelsen op til overenskomstforahndlingerne. Men nej-siden tabte, og frygten for en storkonflikt er afblæst. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det blev et ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked.
Et flertal på 79 procent af de danske lønmodtagere, der har afgivet stemme, har således stemt de nye aftaler igennem. Hos alle fagforbund er der flertal for de nye overenskomster, mens også 100 procent af arbejdsgiverne har stemt ja.
Dermed har 600.000 danske lønmodtagere officielt fået ny overenskomst.
Stemmeprocenten på 59,3 procent er den højeste siden 1973.
Der var ellers længe optræk til ballade om de nye overenskomster, som både blev besværliggjort af den højeste inflation i 40 år og SVM-regeringens beslutning om at afskaffe store bededag.
Flere kommentatorer og eksperter vurderede sågar, at risikoen for en storkonflikt og dermed omfattende lammelse af det danske samfund var på sit højeste siden 1998.
På trods af de dystre forudsigelser er det dog lykkedes arbejdsmarkedets parter at blive enige om aftaler, som både et flertal af arbejdsgivere og lønmodtagere er tilfredse med.
Aftalerne, som alle er lavet ud fra gennembrudsforliget på industriens område, indeholder blandt andet en stigning i fritvalgsordningen, arbejdsgivernes indbetaling til pension og mindst fire procent mere i løn over de næste to år.
De nye overenskomster giver også forbedrede barselsvilkår og løn under videreuddannelse.
