Nye job pibler frem i industrien

Udviklingen er endelig vendt for industrien med fremgang i beskæftigelsen efter at den blev slået helt i gulvet under finanskrisen.

Selv om det går fremad for industrien herhjemme, vil den aldrig nå op på niveauet fra før finanskrisen, vurdere eksperter. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Efter et gevaldigt gok i nødden som følge af finanskrisen er industrien langt om længe ved at komme til live igen. Inden for de seneste to år er der skabt næsten 6.700 job i industrien. Den fremgang kommer efter et dyk på 93.000 job i perioden fra 2008 og til 2013.

Det viser helt nye beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har udarbejdet. Heri kan man se, at opsvinget er nået ud til stort set alle dele af den danske økonomi. Der er fremgang i alle brancher lige med undtagelse af finanssektoren. Og efter flere år med nedgang bliver der igen skabt job inden for industrien.

»Beskæftigelsen er stort set vokset 24 måneder i træk, og det vidner om et meget solidt opsving på det danske arbejdsmarked. Fremgangen er samtidig blevet mere bredt funderet – det er ikke kun nogle få brancher, som oplever jobfremgang. Også industrien, som de sidste tyve år har været vant til at miste 6.000 til 7.000 arbejdspladser årligt, oplever nu fremgang,« siger chefanalytiker i AE, Erik Bjørsted.

Det er cheføkonom i Danske Metal, Allan Lyngsø Madsen, meget enig i. Han påpeger, at finanskrisen var lidt af en opvågning for industrivirksomhederne herhjemme. Der er pludselig kommet rigtigt mange dygtige og effektive virksomheder i Asien og Sydamerika, og dem skal de danske virksomheder kunne konkurrere med.

»Det er positivt, at det er begyndt at gå den rigtige vej for industrien. Men det er i nogle andre virksomheder og med en anden type arbejdskraft end tidligere. Der er blevet investeret meget i robotter, og det har øget produktiviteten. Det er afgørende, at medarbejderne i virksomhederne kan betjene dem,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Svag euro hjælper

Han regner med, at beskæftigelsen inden for industrien vil vokse med yderligere 5.000 personer i år og 7.000 til næste år.

Det skyldes udover dygtigere virksomheder, at konjunkturerne er blevet bedre. Der er kommet mere gang i økonomierne i Sverige og Tyskland, hvor de danske virksomheder traditionelt står stærkt. Hertil kommer hjælp fra en svag euro på de markeder, som ligger uden for EU. Men selv om det går den rigtige vej, erkender Allan Lyngsø Madsen, at industribeskæftigelsen aldrig kommer op på niveauet fra tidligere. Før finanskrisen satte ind, var der over 400.000 medarbejdere i industrien. I øjeblikket er der lige under 320.000.

Cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, tror også, at jobbene på langt sigt vil sive fra industrien.

»Om ti år vil der være færre beskæftigede inden for industrien, men den vil producere mere, end den gør i dag,« siger Steen Bocian, der mener, at en del af den nuværende vækst i industrijobbene skyldes, at beskæftigelsen blev banket for langt ned i finanskrisen.

Skal på dagsordenen

Analysen fra AE viser, at det blandt de forskellige brancher er gået bedst for byggeriet med en fremgang i beskæftigelsen på 3,1 pct. Nummer to er erhvervsservice. Mens branchen ejendomshandel og udlejning er nummer tre. Målt på antal personer er det serviceerhvervene, som skaber flest nye job.

Chefanalytiker i AE Erik Bjørsted er helt på linje med Allan Lyngsø Madsen, når han siger, at det er nogle andre typer job, som kommer frem inden for industrien. Og det stiller krav til den nye Venstre-regering, påpeger Erik Bjørsted.

Han frygter, at vi kommer til at stå med for meget ufaglært arbejdskraft og et skrigende behov for uddannet arbejdskraft i fremtiden.

»Uddannelse og øget produktivitetsvækst bør stå allerøverst på den politiske dagsorden, hvis dansk økonomi skal have den fulde gevinst af de seneste års reformer, og vi ikke skal gå glip af vækst, velstand og arbejdspladser de kommende år,« siger Erik Bjørsted.

Når der er nedgang i beskæftigelsen i finanssektoren, som den eneste af hovedbrancherne, skyldes det primært, at danskerne bruger deres bank mindre og mindre. Nettet har taget over, og det gør, at der er mindre brug for personale i pengeinstitutterne. Der er derved tale om en mere strukturel udvikling end en nedgang i konjunkturerne for den danske bankverden.