Nye job på vej i industrien

Takket være store stigninger i produktiviteten er konkurrenceevnen i dansk industri inde i en så god udvikling, at der igen kommer flere job og måske også investeringer.

Dansk industri kan muligvis være ved at vendepunkt, hvor der endelig er nye jobs på vej i den ellers hårdt klemte branche Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Industriens beskæftigelse er raslet ned de senere år og faldet med omkring 79.000 personer siden begyndelsen af 2008. Nedturen nåede et foreløbigt lavpunkt med 290.000 beskæftigede for få år siden.

Men siden er udviklingen vendt til det bedre og nu myldrer det igen frem med nye job. Over det seneste år er der kommet over 3.000 nye job i industrien, og fremgangen ser ud til at forsætte, fordi omkostningerne er bragt ned.

Det vurderer både cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI og cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Stigende beskæftigelse de næste år

Årsagen er især, at det er begyndt at gå bedre i andre lande, men også at det store tab af konkurrenceevne, der opstod fra 2000 til 2008, er vendt til det bedre.

»Vi venter en stigende beskæftigelse i industrien i de kommende år,« siger Klaus Rasmussen.

Fra 2000 til 2008 blev dansk konkurrenceevne forværret med helt op mod 30 procent. Men siden er udviklingen gået i den rigtige retning, fordi produktiviteten herhjemme er steget mere end i andre lande. Men også fordi de danske lønninger er steget mindre end i udlandet, og den danske krone er blevet svækket. Samlet er halvdelen af de senere års tab af konkurrenceevne dermed indhentet.

Olien trækker ned

»Men i dele af industrien er det gået bedre end dette. Når produktiviteten stiger med op mod 40 procent på få år, så er det noget, der batter,« siger Klaus Rasmussen.

Han peger dog også på, at Danmark fortsat har en alt for sløv udvikling i den samlede produktivitet, og når der ses på hele økonomien. For enkelte brancher er der tale om en ganske betydelig forværring.

Det er eksempelvis tilfældet inden for udvinding af råstoffer og især olie og gas. Her steg produktiviteten kraftigt fra 1995 til 2007 i takt med, at nye og givtige oliefelter blev åbnet i Nordsøen.

»Men nu rasler produktionen af energi i Nordsøen ned. Det trækker produktiviteten gevaldigt ned,« siger Klaus Rasmussen.

Regeringens Produktivitetskommission, som havde professor Peter Birch Sørensen som formand, pegede især på de indenlandske servicefag som et sted, hvor det haltede med produktiviteten.

Men Klaus Rasmussen siger, at det faktisk er begyndt at gå bedre inden for dele af servicefagene, eksempelvis rådgivning, rejsebureauer og rengøring.

Bedre end sit rygte

Allan Lyngsø Madsen mener samlet set, at dansk konkurrenceevne har det bedre, end det ofte påstås.

For der er en tendens til, at der alene kigges på den rene pris for at få produceret varer og serviceydelser i Danmark, når konkurrenceevnen gøres op. Kigges der også på kvalitet, er billedet bedre, fremhæver han.

Der har således i flere år været en klar tendens til, at prisen på danske varer er steget mere end udlandets varer, fordi vi herhjemme ofte fremstiller avancerede produkter med mange højtuddannede specialister. Den udvikling har givet Danmark et bedre bytteforhold og er en af årsagerne til, at overskuddet på den danske betalingsbalance de senere år er vokset ganske betydeligt og er oppe over 130 milliarder kroner årligt. Det svarer til over syv procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP) og er dermed større, eller fuldt på omgangshøjde med, hvad verdens store eksportlande som Kina og Tyskland kan fremvise.

Kan forgylde Danmark

Øget produktivitet er en uhyre vigtig størrelse, der nærmest kan forgylde Danmark med et snuptag.

Vi kan godt blive rigere ved at knokle mere og i flere timer. Men øges produktiviteten, så bliver vi rigere – uden at arbejde mere, fordi det hele udføres lidt smartere og bedre end før.

Det kan eksempelvis ske, hvis ny teknologi tages i brug, eller hvis flere får en bedre uddannelse end før. Men også hvis arbejdskraften bliver bedre organiseret og mere motiveret for at yde deres bedste.

Mere konkurrencepres, lavere skatter og mindre regulerende lovgivning – for blot at nævne noget – kan også øge produktiviteten.