Ny vismand ser økonomisk fremgang forude

Det er let at blive sortsynet og deprimeret, når blikket rettes stift mod dansk og europæisk økonomi, hvor stilstand og økonomisk tørke præger billedet. Men en professor i økonomisk vækst siger nu, at tiderne før eller siden nok skal blive bedre. Vi står næppe foran en japansk fremtid med flere tabte årtier.

Den nye økonomiske vismand, professor ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard er ikke bekymret for den danske økonomi, som ved en mirakelkur kan ændrer sig så snart der kommer lidt mere gang i de økonomiske hjul. Foto: NIels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk økonomi er næppe ved at blive fanget i en længere periode, eller måske i flere årtier, med lav vækst og økonomisk stilstand.

Væksten kommer tilbage, og det bedste bud er, at den nok kommer til at ligge i nærheden af det historiske snit på et par procent om året fremover, når den aktuelle og forbigående krise er overstået.

Det er den nye økonomiske vismand, professor ved Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard, der kommer med denne vurdering.

Carl-Johan Dalgaard forsker i økonomisk vækst, og kalder det aktuelle dødvande i dansk økonomi for »vores største økonomiske problem.«

Kom der mere fart på de økonomiske hjul, ville det nemlig nærmest som en mirakelkur føre til både højere beskæftigelse og bedre statsfinanser og dermed ramme flere fluer med ét smæk.

»En del af den lave vækst hænger sammen med, at Tyskland, Frankrig og andre store eurolande også er ramt af problemer. Her håber de fleste på, at tingene lysner lidt til næste år. Men vi har også mere langsigtede udfordringer, som på sigt risikerer at holde væksten nede. Befolkningen og arbejdsstyrken vokser langsommere end før, hvorfor vi næppe får de vækstrater herhjemme, som blev set for 30 eller 40 år siden. Samme tendens ses i andre lande, hvilket også påvirker os negativt. Lige nu er der faktisk flere mennesker på Kloden over 65 år, end under 15 år. Det er første gang i menneskehedens historie, at det er set.«

Men produktiviteten vokser også for langsomt i den private servicesektor. Det kan der rettes op på, hvis konkurrencen skærpes og uhensigtsmæssige regler og regulering afskaffes, fremhæver vismanden.

»Eksempelvis er der inden for mange fag, så som apoteker og advokater, svag konkurrence, fordi dette område kræver en særlig uddannelse. Men planloven, som hindre byggeri af kæmpe supermarkeder, holder også væksten i produktiviteten nede. Konkurrenceloven kan også forbedres, så den bidrager til at skabe mere vækst herhjemme,« siger Carl-Johan Dalgaard i sit første interview med en avis, efter han blev udpeget til vismand.

Om lavere skatter også er en hurtig smutvej til højere vækst, er derimod et mere kompliceret spørgsmål, fremhæver professoren.

»Det vil skabe mere vækst, hvis selskabsskatten og skatten på arbejde blev sænket. Men det afhænger dog af, hvordan det finansieres. En del offentlige udgifter til eksempelvis uddannelse og infrastruktur bidrager således til at skabe vækst herhjemme. Så det vil sandsynligvis være en fordel af ændre skattestrukturen, så der lægges mindre vækst på person- og selskabsskatter, og mere vægt på andre skatter. Men hvis skattetrykket sænkes generelt, gælder det om at være opmærksom på, at der ikke sker besparelser de forkerte steder.«

Carl-Johan Dalgaard mener dog ikke, at skatterne i Danmark samlet set er blevet så høje, og skaber så mange uheldige bivirkninger i form af skatteflugt ud af landet, sort arbejde, nedsat lyst til at knokle og tage en uddannelse, at det af sig selv svækker væksten på alvorlig vis.

»Danmark og de øvrige nordiske lande kan godt have et højere skattetryk end andre lande, før det begynder at give problemer. Det skyldes, at vi er gode til at få øje på skattesnyd, og at systemet opfattes som retfærdigt. Der også tillid til, at staten bruger pengene fornuftigt. De fleste har den opfattelse, at folk som lever af økonomisk hjælp fra det offentlige, bliver hjulpet, fordi de har været uheldige og ramt af forhold, som de ikke selv er herrer over. Derfor er villigheden til at betale skatter i Danmark ret høj, og derfor er vi næppe nået til det punkt, hvor skatterne ødelægger mere end de gaver. Men det er meget vanskeligt at sige helt sikkert.«

Den økonomiske ulighed er øget betydeligt i eksempelvis USA og Storbritannien i de senere år. Faktisk er medianindkomsten stagneret i USA igennem årtier, men gennemsnitsindkomsten er vokset betydeligt, og den udvikling kalder Carl-Johan Dalgaard »uholdbar i et demokrati« og noget som man er »nødt til at tage fat på,« hvis udviklingen forsætter.

Hvis andre lande begynder at satse mere på at skabe lighed, og dermed nærmer sig det system vi har herhjemme, vil det være en fordel for Danmark. Mindre forskel i gennemsnitsindkomsten mellem eksempelvis Afrika og Europa vil mindske immigrationspresset, og være en stor fordel for Danmark via blandet andet international handel.

»Men det kan også godt være, at den større grad af lighed, som er blevet set i flere lande i en periode, var usædvanlig lav efter anden verdenskrig, og at USA og Storbritannien nu bare vender tilbage til et mere naturligt leje med større økonomiske forskelle, som blev set i ældre tid,« lyder det fra Carl-Johan Dalgaard.