Ny tænketank vil stressteste retsstaten

Samfundsdebattøren Jacob Mchangama starter sin egen juridiske tænketank, som skal sikre borgernes retssikkerhed og udfordre et »ikke særlig lydhørt« justitsministerium.

Foto: Thomas Lekfeldt. En af landets mest velkendte samfundsdebattører Jacob Mchangama forlader nu som varslet stillingen som chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS og etablerer fra efteråret tænketanken Justitia.
Læs mere
Fold sammen

En af landets mest velkendte samfundsdebattører Jacob Mchangama forlader nu som varslet stillingen som chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS og etablerer fra efteråret tænketanken Justitia. Den skal være uafhængig i enhver forstand og beskæftige sig med presset på frihedsrettigheder og andre retspolitiske problemstillinger. Det skriver Berlingske.

For præcis et år siden gav Jacob Mchangama sig selv et år til at skaffe finansiering til Justitia. Året er gået, men målet er ikke fuldt ud nået. Faktisk har det været overraskende vanskeligt at skaffe penge nok, forklarer han.

»Det er et svært område at rejse midler til, fordi mange oplever det som abstrakt – lige indtil man selv kommer i klemme,« siger Jacob Mchangama.

Kerneopgaven for Justitia, som låner navnet fra den græske retfærdighedsgudinde, bliver at sikre, at privatlivets fred, ytringsfriheden og andre grundlovssikrede rettigheder og retssikkerhedsprincipper netop er sikre for borgere og virksomheder.

At det ikke kun er verdensfjerne problemstillinger, er Niels Kristensen et meget konkret eksempel på. I 2011 rensede den dengang 88-årige gårdejer tagrender fra skovlen på sin frontlæsser – 40 års vane tro. Tilfældigvis kom en medarbejder fra Arbejdstilsynet kørende ad stille Tvindelstrupvej syd for Ringsted, og kort fortalt fik gårdejeren en bøde på 25.000 kroner for at overtræde arbejdsmiljøloven.

Eksemplet illustrerer ifølge Mchangama, hvordan privatlivets fred undergraves.

Samme pointe understreger også de seneste afsløringer af, hvor vide beføjelser efterretningstjenesterne har fået af politikerne til at indsamle data om borgerne.

Nogle af de politikere har nu forklaret, at de ikke forstod omfanget af beføjelserne, fordi deres fokus lå på at indføre Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som blev oprettet 1. januar 2014. Kontrolorganet er ifølge Jacob Mchangama designet til at være uden bid.

»Vores opgave bliver at stressteste retsstaten og undersøge, hvor retssikkerhed og frihedsrettigheder er pressede,« forklarer Jacob Mchangama, som kalder det en lidt glemt politisk dagsorden:

»Inden for de seneste 10-15 år har vi bevæget os i en forkert retning, hvor hensynet til kontrol og sikkerhed løbende er blevet prioriteret på bekostning af hensynet til retssikkerhedsprincipper og frihedsrettigheder.«

Spørgsmål: Hvorfor er det i dine øjne gået galt?

»I forhold til politikere er det min oplevelse, at lige så snart retspolitiske spørgsmål er i konflikt med hensynet til at opnå stemmer, så vælger politikere i de fleste tilfælde stemmerne og indskrænker retssikkerheden. Det bliver set som politisk gratis.«

Jacob Mchangama nævner, at politikerne siden 11. september 2001 har indført to terrorpakker og en række tiltag, som kun er evalueret i en ifølge ham dybt ensidig rapport fra Justitsministeriet. Samme ministerium og med alle de grene, som leder ud fra dette, kalder Jacob Mchangama »ofte trægt og ikke særlig lydhørt«:

»Spørgsmålet om logning var interessant. I al beskedenhed har jeg sagt siden 2010, at det kunne være problematisk; at privatlivets fred var truet. Men så kom der en dom fra EU-Domstolen (april 2014, red.), og pludselig vendte man og ophævede sessionslogningen. Men man gik ikke videre end absolut nødvendigt. Man kan heller ikke sige, at hele processen om offentlighedsloven ligefrem var præget af lydhørhed,« siger Jacob Mchangama og fortsætter:

»Eller se på justitsminister Karen Hækkerups (S) udtalelser om lømmelpakken (indført under VK-regeringen i 2009, red.) i opposition og nu: Hun kom med en hård kritik, men ændrede ikke noget, da hun selv kom i stolen. Der er mange eksempler på, at idealerne særligt på Justitsministeriets område bliver glemt, når man kommer ind i maskineriet. Derfor er der behov for aktører, som ene og alene har det for øje. Det bliver vores opgave.«

En af Justitias hovedsponsorer er Dreyers Fonden. Fondens formål er at fremme advokat- og arkitektstandens udvikling og samspil med samfundet.

»Vi støtter Justitia, fordi arbejdet med retssikkerhed og menneskerettigheder er nødvendigt. Vi er langt fremme i Danmark, men vi skal hele tiden sikre, at der ikke sker en stille glidning,« siger Bo Rygaard, direktør for Dreyers Fonden, til Berlingske.

En af Justitias første opgaver bliver et samarbejde med Københavns Universitet om at undersøge reglerne for og omfanget af overvågning på internettet i Danmark. Med Jacob Mchangamas ord er det i dag et »kæmpe kludetæppe«. En anden opgave bliver en grundig udredning af den danske terrorlovgivning. En tredje bliver fokus på psykisk syges retssikkerhed.

Justitia skal udarbejde rapporter og analyser, som med udgangspunkt i juraen giver konkrete forslag, der kan omsættes til politik. Og Jacob Mchangama vil fortsat være aktiv i den offentlige debat.

Spørgsmål: Får du en mere fri position uden for CEPOS?

»Næ, jeg har aldrig følt mig specielt bundet hos CEPOS. Der har ikke været krav om, at jeg har skullet sige noget bestemt. Men når man har en organisation, der hævder at stå helt uden for partipolitik, skal der måske mere omtanke til.«

Retssikkerheden er hverken abstrakt eller verdensfjern, understreger Jacob Mchangama. Han påpeger, at de danske myndigheder for nylig greb ind mod demonstranter med holdninger, som det kinesiske styre på statsbesøg ikke brød sig om:

»Det er vigtigt, at vi står fast på rammerne for vores demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder. Og nej, vi er ikke Kina, men tingene kan gå hurtigt. Vi skal ikke blive ved med at lade tingene gå i en forkert retning, ellers vågner vi pludselig op et sted, som vi ikke bryder os om.«