Ny mekanikeruddannelse snart klar

Læs mere
Fold sammen
Gennem længere tid har der været efterspørgsel på en opdateret udgave af automekanikeruddannelsen. Den stigende

mængde af højteknologi udstyr og kompliceret elektronik, stiller langt større krav om mekanikernes kendskab til

IT og kredsløb, end de har i dag. En ny analyse har vist, at to tredjedele af landets værksteder vurderer, at det vil

være en god idé at opdele mekanikeruddannelsen i to, nemlig en mekanisk del og en elektronisk del. Nu er faglige udvalg

for transport på vej med en uddannelse.



- Jeg har som leder af Dansk Metals uddannelsesafdeling peget på at det er en

rigtig god idé. Mange har taget efteruddannelse, men med den eksplosive markedsføring af elektronik der er i øjeblikket,

tror jeg der bliver behov for auto-IT-supportere, fortæller Forbundssekretær Per H. Madsen fra Dansk Metal.



- Det

her skal jo komme og mekanikerne har også efterspurgt det selv. Jo flere biler der har avanceret udstyr, jo større behov

kommer der for at lære det her, vurderer han.

Ny type elever

Det er Dansk Metals faglige udvalg der i samarbejde med

Dansk Industri, en række virksomheder og fem autovidencentre skal designe uddannelsen. Allerede nu er processen i fuld gang.

Uddannelsen opbygget i moduler, og har en grundlæggende kerne, som alle elever skal gennemgå. Derefter kan lærlingen

selv sammensætte sit forløb og specialisere sig. Det nye tiltag vil muligvis tiltrække en ny type lærling,

der ikke kun er praktisk anlagt, men vil arbejde som problemløser i komplekse systemer. I Dansk Industri er man glade for at

uddannelsen bliver mere fleksibel.



- Man vælger selv, om man vil have en bred uddannelse eller specialisere sig, og blive

fagligt dyb. Fremtidens automekaniker kan simpelthen ikke overleve i sit job, med mindre han kan arbejde med en pc, og lave fejlfinding

og tænke i systemer, siger Conni Brumvig fra Dansk Industri.



- Fremover er det ikke nok bare at synes, at det har været

lidt sjovt, at rode med den gamle knallert. Vi kommer nok til at se flere unge, der kan tænke i systemer og fejlfinding og arbejde

med pc''er. Jeg er ked af at bruge ordet IT-nørd, men jeg tror man skal have en splint af det, mener chefkonsulent i uddannelsespolitisk

afdeling DI Connie Brumvig.



- Men vi skal også huske, at der også er en gammel bilpark, der skal passes. Så

i det her koncept kan man også godt tænke sig, at det er nogle, der bliver traditionelle mekanikere, fastslår Jens

Holmsgaard fra Dansk Metal, der også sidder i det faglige udvalg.



Med de forskellige muligheder vurderer det faglige udvalg,

at også studenter vil være interesserede i uddannelsen. Der vil være mulighed for at læse videre bagefter,

enten som udvikler eller man vil få adgang til uddannelser på universitetsniveau afhængig af specialisering. Uddannelsen der

fortsat skal være ca. 3,5 år, vil hvis den bliver godkendt af arbejdsministeriet, vil være klar i 2005.