Ny frygt for græsk kollaps

Finansmarkederne er ved at miste tilliden til, at Grækenland og Irland undgår at standse betalingerne. De græske renter er eksploderet i denne uge. EUs hjælpepakke har ikke genskabt tilliden, siger Nordeas Anders Matzen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uanset hjælpepakker og EU-topmøder ser finansmarkedet ud til at være ved at miste tålmodigheden med, og tilliden til EU's svageste medlemslande.

Renten på nogle af græske statsobligationer nåede nemlig i dag op på 15 procent, altså et niveau, man herhjemme kun finder på kreditkort og stormagasinernes kontorkort. Det er på obligationer med en varighed på fire år, der er de dyreste græske statslån. For blot en uge siden var renten på disse papirer kun 14,3 procent, og for en måned siden 13,2 procent, altså næsten to procentpoint mindre.

Også renten på andre svage eurolandes statsgæld er trukket op, dog ikke helt så kraftigt. Renten på tilsvarende irske statsobligationer er på en måned steget fra 6,8 til 7,4 procent, mens renten på de portugisiske fireårige statspapirer er steget fra 4,6 til 5,4 procent.

Til gengæld er tilliden til Spanien åbenbart nogenlunde usvækket; her er renten kun gået op med 0,2 procent i løbet af den seneste måned. Siden nytår er den endda faldet lidt. Der er altså ikke tale om hovedløs og panikpræget flugt ud af sydeuropæiske statslån; investorerne kan godt skelne mellem de enkelte lande.

”Der er ikke sket noget siden nytår der kan forklare udviklingen, så den må i høj grad tilskrives ændringer i investorernes opfattelse,” siger chefanalytiker Anders Matzen, Nordea Markets.

"Situationen er alvorlig"

Passivitet fra EU's side er muligvis en del af forklaringen.

”Før jul fik Grækenland godkendt udbetaling af anden lånetranche fra EU og IMF, og desuden havde vi EU-topmødet, hvor man blev enig om retningslinjer for, hvad man vil gøre for at forhindre fremtidige kriser. Men samtidig stod det jo klart, at der på ingen måde var lagt op til at forøge EU's krisefond, ligesom ideen om fælleseuropæiske obligationer også blev skudt ned,” siger Anders Matzen.

”Dermed er det klart, at den eneste løsning er, at landene selv lægger sig i selen for at få strammet op på det offentlige finanser og gennemføre strukturelle reformer. Der er en betydelig skepsis i markedet overfor, om det kan lade sig gøre, og vi har også i december set ratingbureauerne gennemføre flere downgrades,” siger han.

Det har heller ikke hjulpet på tilliden, at den græske avis Te Nea kort før jul, på grundlag af anonyme kilder, hævdede, at Grækenland har lagt en plan for, hvordan man efter2013 skal ”restrukturere” sin statsgæld i form af en blød betalingsstandsning. Planen gik ifølge avisen ud på at forlænge løbetider og sænke rentesatser på udestående statsobligationer. Til gengæld skulle landets kreditorer så slippe for direkte at få reduceret den pålydende værdi af obligationerne – en manøvre, der også kendes som et ”haircut”. Den græske premierminister Georg Papandreou benægtede i dag oplysningen efter et møde med EU-kommissionens formand, Jose Manuel Barroso.

”Situationen er bestemt alvorlig,” siger Anders Matzen.

Ganske vist er ikke nogen umiddelbar grund til frygt for, at Grækenland og Irland skal standse betalingerne, eftersom de er dækket af EU's og IMFs låneprogram. Men i andet kvartal 2012 vil Grækenland igen være tvunget til at optage nye statslån. Det vil ikke kunne lade sig gøre til de nuværende markedsrentesatser.

”Grækenland har indtil videre gennemført de tiltag, de har aftalt med EU og IMF, og det regnede man med ville genskabe investorernes tillid. Det har det altså ikke gjort endnu. På et tidspunkt bliver man tvunget til at overveje, hvad man så vil gøre. Min forventning er dog, at EU formentlig, hvis Grækenland ellers har levet op til alle krav, vil bøje sig og gøre endnu et forsøg med en ny lånepakke,” siger Anders Matzen.