Ny ferielov giver hjælp til de nyuddannede – og ekstra opsparing til danskerne

I år træder overgangsordningen til den nye ferielov i kraft. Den giver en ekstra opsparing til danskerne med en indefrysning af feriepenge. Det er vigtigt, at lønmodtagerne har styr på ekstra feriedage, som de har udover de fem uger ferieloven giver, fremhæver Ingeniørforeningen, IDA.

En ny ferielov er på vej til danskerne. Den kommer til at gælde fra 1. september 2020 og den betyder, at ferien kan afholdes samtidig med at den opspares. I år træder en overgangsordning til den nye lov i kraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vibeke Toft

Det bliver nok den nye ukendte pensionsopsparing for rigtig mange danskere. Her i det nye år kommer overgangsordningen til den nye ferielov, og den giver omkring tre mio. danskere en opsparing, som kan lune i danskernes lommer, og som bliver udbetalt den dag, de går på pension.

Den nye ferielov er først og fremmest en fordel for de nyuddannede, fordi de ikke skal vente helt op til halvandet år, før de kan begynde at holde betalt ferie.

Men inden vi kommer så langt, er der en overgangsordning, som starter d. 1. september i år. I forbindelse med den ordning bliver feriepenge for et år indefrosset i en fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD. Herefter bliver pengene investeret og forrentet og udbetalt den dag, hvor folk går på pension.

Et regnestykke fra LD viser, at en person som har 30 år til pension og har 37.500 kr. i feriepenge, vil ende med at få udbetalt op til 126.090 kr., når vedkommende går på pension. Det kræver, at LD kan forrente opsparingen med 6,5 pct. om året i gennemsnit.

Med uro på aktiemarkederne og uhyre lave renter kan det blive en vanskelig opgave, erkender direktør i LD Dorrit Vanglo.

»Den største ændring ved den nye ferielov kommer først og fremmest for de nye, som kommer ind på arbejdsmarkedet. I modsætning til i dag vil de kunne begynde at holde betalt ferie med det samme. For de mange, som er på arbejdsmarkedet, betyder den nye lov først og fremmest, at de får en ekstra opsparing. Det, vi har regnet afkastet ud fra, er den gennemsnitlige forrentning over mange år,« siger Dorrit Vanglo.

Hurtigere ferie

Den nye ferielov kommer efter et direktiv fra EU. Som ferieloven er strikket sammen i dag, optjener man ferie i kalenderåret, og den kan så afholdes fra 1. maj året efter. Med den nye lov optjener man lidt over to feriedage om måneden, men feriedagene, optjent i eksempelvis januar, kan man begynde at afholde allerede i februar.

Det betyder først og fremmest, at nyuddannede ikke som med den nuværende ferielov skal vente i evigheder, inden de kan begynde holde betalt ferie.

Det nye system træder i kraft fra d. 1. september 2020. Men for at undgå, at man har dobbeltferie ved overgangen fra den gamle ferielov til den nye, bliver der lavet en overgangsordning, som starter i september i år. Hvis man ikke lavede overgangsordningen ville danskerne have ti ugers ferie på et år.

Derfor indefryser man feriepenge optjent fra 1. september og til udgangen af august 2020. Arbejdsgiverne kan så selv bestemme, om de vil indbetale feriepengene til fonden under LD, eller beholde dem selv og forrente dem og så udbetale dem den dag, medarbejderne går på pension.

Den enkelte lønmodtager får det samme afkast, uanset om pengene står i fonden eller hos arbejdsgiveren. Men jo flere arbejdsgivere, som betaler ind til fonden, desto højere afkast får hver enkelt.

»Jeg synes, at det er en god løsning, vi er kommet frem til. Lønmodtagerne kan blive ved med at holde ferie på samme måde som hidtil, og de får indbetalt nogle penge på en ordning, som de er sikre på at få tilbage. Hvis vi ikke havde lavet overgangsordningen, ville danskerne få dobbeltferie et år, og det vil gå udover arbejdsgivernes likviditet, og det vil hæmme arbejdsudbuddet, hvilket vil være meget dyrt for samfundet som helhed,« siger Dorrit Vanglo.

Livline til LD

Den nye fond kan i første omgang komme til at få en formue på 100 mia. kr., der skal investeres. Den er en livline til LD, som ellers var under afvikling. Dorrit Vanglo understreger, at i forhold til dengang, man oprettede LD tilbage i 1980, er der en væsentlig forskel.

I 1970erne havde man meget høj inflation, og alle lønmodtagere fik derfor udbetalt en dyrtidsportion, når prisstigningerne havde udhulet deres løn. Men dyrtidsportionerne var i sig selv med til at skabe inflation. Derfor indefrøs man et års dyrtidsportion og oprettede LD, som skulle forrente pengene, indtil folk gik på pension.

I gennemsnit har LD efterfølgende forrentet pengene med 9,5 pct. om året i gennemsnit.

»Da man lavede LD, var det penge, som folk berettiget havde forventning om, at de ville få udbetalt. Det var penge, som folk kunne mærke, at de ikke fik. Nu kan de holde deres ferie med løn, og samtidig får de indefrosset et beløb, som de får udbetalt, når de pensioneres,« siger Dorrit Vanglo.

Bedre end den gamle

Hos både Djøf, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA samt LO, der i dag er fusioneret til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, understreger man, at det var en tvunget opgave at lave ferieloven om på grund af direktivet fra EU. Men alle tre organisationer bakker op om den nye lov.

»Den er bedre end den gamle for dem, som er nye på arbejdsmarkedet. Derudover kan jeg kan ikke umiddelbart se nogle ulemper ved den nye lov,« siger juridisk chef i Djøf, Rami Christian Sørensen, der dog mener, at mange lønmodtagere måske ikke vil bakke op om, at feriepengene fra overgangsordningen skal indbetales til LD.

»Det giver god mening, at det bliver gjort på denne måde. Men mange vil nok spørge, hvorfor skal jeg vente med at få de her penge? Hvorfor kan jeg ikke få dem med det samme? De fleste kan godt forstå det, når det bliver forklaret, og det er op os og arbejdsgiverne at gøre det,« siger Rami Christian Sørensen.

Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Dorrit Vanglo.

»Den største ændring ved den nye ferielov kommer først og fremmest for de nye, som kommer ind på arbejdsmarkedet. I modsætning til i dag vil de kunne begynde at holde betalt ferie med det samme.«


Hverken han eller LO vil byde ind på, hvor stor en del af pengene, der vil blive indbetalt til LD, og hvor mange penge arbejdsgiverne beholder.

»Jeg mener, at det er en elegant løsning, vi har fået lavet. For den enkelte lønmodtager gør det ingen forskel, om arbejdsgiverne beholder pengene selv, eller om de indbetaler dem til LD. Jeg tror, at de fleste arbejdsgivere vil betale ind. Hvis man ser på renten nu, og hvordan virksomhederne har det, så er det ikke pengemangel, der er det store problem. Derfor er det ikke en fordel for virksomhederne at have pengene stående. Det er kun, hvis virksomhederne er i kapitalnød,« siger næstformand i FH Arne Grevsen.

Forhandling venter

Både den nye og den gamle ferielov omhandler kun de fem ugers ferie, man har ret til ifølge loven. Men rigtig mange danskere har via deres overenskomst eller deres ansættelseskontrakt mere end fem ugers ferie. For de uger, som ligger udover de fem uger, kommer der nu en forhandling.

Her er det spørgsmålet, om de ekstra feriedage skal optjenes og afvikles i henhold til den nye ferielov. Det kan både være noget, som skal forhandles i overenskomster, men det kan også være noget, som skal forhandles i den enkeltes ansættelseskontrakt.

I dag er udgangspunktet, at alle offentligt ansatte har fem ekstra feriedage pr. år. Og hos IDA er det ifølge deres seneste lønstatistik 86 pct. af de privatansatte medlemmer, der har ret til ekstra feriedage. Hovedparten på 74 pct. har ret til fem ekstra feriedage om året, oplyser chefkonsulent hos IDA Franzie Østergaard Jacobi.

»De ekstra feriedage kan gøre overgangen til det nye feriesystem lettere, så man kan holde ferie, som man plejer. Derfor er det vigtigt, at man som lønmodtager har helt styr på, om man har ekstra feriedage, og hvornår de kan holdes. Har man ikke allerede i dag ekstra feriedage i sin ansættelseskontrakt, vil det være oplagt at tage det med til sin næste lønforhandling,« siger Franzie Østergaard Jacobi.

Samme melding lyder fra Djøf.

»Man skal tage stilling – både på overenskomstområdet, og hvis man ikke har overenskomst – til, om den måde, ekstra feriedage optjenes og afvikles på, skal følge principperne i den nye ferielov eller optjenes og afvikles efter det nuværende system. Det er specielt vigtigt for både lønmodtagere og arbejdsgivere at være opmærksomme på, hvis der ikke er overenskomst,« siger Rami Christian Sørensen, der fremhæver, at det kan give nogle lidt mere komplicerede systemer.

I LO-overenskomster afvikles de fem feriefridage også efter et særskilt system, der kører ved siden af ferieloven.

Hvis arbejdsgiveren vælger at beholde pengene fra overgangsordningen, skal de forrentes med samme sats som, hvis pengene bliver overført til LD. Desuden er pengene sikret ved en konkurs via Lønmodtagernes Garantifond.