Massiv kritik er haglet ned over klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fra solcellebranchen, installatører og byggefolk, fordi den knap to uger gamle solcelleaftale gør det langt mindre attraktivt at sætte solpaneler op på parcelhustage. Men samtidig vil de nye regler gøre solceller interessante for mange virksomheder og etageejendomme. »Der er ingen tvivl om, at det bliver bedre for virksomheder, det var slet ikke interessant før,« siger Ove Folmer Jensen, sekretariatschef i Dansk Solcelleforening. »Rammebetingelserne for købere af større solcelleanlæg som virksomheder og boligforeninger bliver nu bedre. Derfor vil den del af aftalen styrke markedsudviklingen,« siger afdelingschef Christian Jarby fra Tekniq, brancheforeningen for el- og vvs-installatører. »Virksomhederne får en betydeligt bedre pris, og i nogle cases kan det bedre betale sig,« siger revisor og solcelleekspert Lars Riise, indtil for nylig partner i Deloitte og nu selvstændig rådgiver i firmaet Green Ways. Alle tre eksperter understreger, at de ikke er færdige med detaljerede beregninger endnu, og at det normalt vil kræve individuelle vurderinger og udregninger at afgøre, om en solcelleinvestering kan betale sig.
Plus og minus
To ændringer giver nemlig store plusser i regnestykket for virksomheder og etageejendomme, mens et minus ikke trækker meget ned for dem – men til gengæld stort set spolerer regnestykket for private. For det første er loftet over anlæg med særlige fordele mangedoblet til 400 kW fra før 6 kW, som godt og vel svarer til forbruget i en husstand. For det andet indfører aftalen en betaling på 130 øre per kWh for virksomheder og 145 øre for såkaldte fællesanlæg, typisk i etageejendomme. Betalingen gælder produceret strøm, som virksomheder og ejendomme ikke selv kan bruge og derfor »sælger« til el-selskabet via el-nettet. For private er det afgørende, at den såkaldte nettomålerordning ikke bliver opgjort årligt for nye anlæg, men på timebasis. Før var el-selskabet nærmest bank for private, som typisk leverede masser af strøm om sommeren og i dagtimerne og kunne få gratis el retur om vinteren samt i morgen- og aftentimerne. Med det nye time-for-time-regnskab bliver det knap så sjovt at være 14 dage på ferie i juli med minimalt forbrug, mens solcellerne knokler derudad – og i vintermånederne at bruge masser af el, som skal indkøbes til fuld pris. Sagt på en anden måde har stort set al produceret strøm fra et privat anlæg haft en værdi på 220 øre per kWh, købsprisen inklusive moms og energiafgifter. Det gjorde anlæggene utroligt attraktive – forstærket af gunstige regler om skattemæssige afskrivninger og mulighed for at betale en del af installationsarbejdet med det snart afskaffede håndværkerfradrag. Men mange virksomheder vil ifølge eksporterne have stor produktion i dagtimerne, mens de selv kan bruge strømmen. Derfor har de ikke brug for at købe så meget el til fuld pris – og for leverancer af overskydende sol-el til nettet er de garanteret betalingen på 130 øre per kWh. »Kontorarbejdspladser med mange computere vil typisk have en høj egenforbrugsprocent,« siger Torben Kaas, sekretariatsleder for vedvarende energi i Dansk Byggeri. For virksomheder er det altså bedst, hvis de kan aftage en stor del af strømmen selv – og jo mere, de betaler for strømmen, desto mere attraktivt er det at få det meste leveret af solen. Prisforskellene på indkøbt strøm skyldes forskellige muligheder for at trække moms og energiafgifter fra. Enkelte erhvervsgrene, for eksempel læger og tandlæger, er fritaget for moms. Derfor kan de heller ikke trække moms fra, når de køber el, og derfor betaler de ofte samme el-pris som private. Liberale erhverv som arkitekter, ingeniører, advokater og ejendomsmæglere kan kun fratrække moms, men ikke energiafgifter og betaler derfor cirka 176 øre per kWh. Andre bruger derimod strøm til produktion og maskiner og kan derfor både trække moms og energiafgifter fra – og får samtidig store mængderabatter på deres el-køb. Dermed er indkøbsprisen ret lav, så solstrøm fra taget er mindre konkurrencedygtig. Installatørforeningen Tekniq anslår med afsæt i foreløbige beregninger, at tilbagebetalingstiden er cirka 11 år for liberale erhverv og et par år kortere for eksempelvis plejehjem og andre steder med lang driftstid.
Fordele for fælles anlæg
Også fælles anlæg bliver mere attraktive med den aftale, som i disse dage er ved at blive behandlet i Folketinget. Kravet er, at anlægget kun er koblet på fælles el, for eksempel til lys, elevatorer og vaskeri. Således må solcellerne ikke levere strøm ind til lejlighederne – som kompensation for dét er den garanterede betaling af overskydende strøm højere. Aftalen gør ikke forskel på andelsforeninger, ejerforeninger, almene boligforeninger og privat udlejning, men private udlejere vil have samme dilemma som ved energirenoveringer: Udlejer står for investeringen, mens gevinsten – den lavere energiregning – som udgangspunkt kommer lejer til gode.
Forskydning på marked
For branchen er der ingen tvivl om, at de ændrede regler betyder nærmest et stop for private anlæg. Og parterne bag aftalen er åbne om, at det var blevet for lukrativt at benytte ordningen – og dermed for dyrt for statskassen i form af mistede afgifter. Til og med i lørdags er der i år registreret 48.423 nye anlæg mod blot 3.600 indtil nytår. Klima- og energiminister Martin Lidegaard har peget på, at der stadig er fordele for private, men branchen ser mere end kritisk på ministeriets forudsætninger, for eksempel andelen af produceret el, en typisk husstand selv når at forbruge. Eksempelvis spår Tekniq, at »markedet vil blive lammet fuldstændigt«, Dansk Byggeri forudser en »fuldstændig opbremsning«, mens Dansk Solcelleforening taler om »talentløs energipolitik«. Samtidig med kritikken af aftalen – og håbet om, at politikerne alligevel ikke vil stramme reglerne så meget for private – så er branchen ved at indstille den sig på, at markedet vil forskyde sig. Frem for at jagte parcelhuskunder skal solcellesælgere fremover rette sigtekornet mod virksomheder og boligforeninger. »Det er der ingen tvivl om,« fastslår sekretariatschef Ove Folmer Jensen fra solcelleforeningen. Branchen får dog en hjælpende hånd fra forligspartierne, som over for boligforeningerne har aftalt en »målrettet informationskampagne«.