Nulvækst kan give 6.100 kroner i skattelettelse

Der er en pæn økonomisk gevinst at høste for de fleste lønmodtagere, hvis der kommer nulvækst i den offentlige sektor, og pengene bruges på lavere skatter. Taberne bliver dem, som gør stort brug af offentlig service.

Hvis besparelsen ved nulvækst i den offentlige sektor bruges til lavere skatter, vil det samtidig medføre, at servicen i blandt andet daginstitutioner bliver dårligere. Arkivfoto: Johan Gadegaard Fold sammen
Læs mere

Hele 6.100 kroner mere til forbrug om året for en typisk LO-familie. Så meget ekstra vil der blive at gøre godt med, hvis der kommer nul-vækst i det offentlige forbrug frem til 2020, og alle de sparede penge bruges på at sætte bundskatten ned.

Det er finansminister Bjarne Corydon (S), der oplyser dette i et svar til Folketinget.

Regeringen har planer om at lade det offentlige forbrug stige med 0,6 procent om året frem mod 2020, men sænkes det mål til 0,0 procent, vil det skabe et provenu på 22 milliarder kroner, hvilket kan betale en sænkning af bundskatten med tre procentpoint. Bundskatten er i år på 6,83 procent og kan altså sænkes til 3,83 procent, hvis der kommer nulvækst i den offentlige sektor, fremgår det.

Et så stort fald i bundskatten vil umiddelbart øge det årlige rådighedsbeløb hos en LO-familie med to børn med 15.900 kroner årligt. Men herfra har Finansministeriet så trukket de udgifter i form af lavere service, som familien ventes at få som følge af nul-vækst. Det er eksempelvis inden for daginstitutioner, uddannelse, hospitaler, plejehjem og hjemmepleje, at servicen vil blive lidt dårligere, hvis der kommer nulvækst. Det betyder, at LO-familiens forbrugsmuligheder af disse offentlige goder reduceres med omkring 9.800 kroner årligt. Trækkes det fra den anslåede skattelettelse på 15.900 kroner, bliver der 6.100 kroner tilbage i ren gevinst.

»Nulvækst i det offentlige forbrug vil typisk have størst negativ betydning for personer med relativt lave indkomster. Det skyldes, at trækket på det offentlige forbrug er størst blandt personer med mindre indkomster. De samme personer får samtidig grundet deres lave indkomst en relativt mindre fremgang i rådighedsbeløbet som følge af skattelettelsen,« hedder det i svaret fra Bjarne Corydon til Folketinget.

Simpel skattelettelse berører alle

Ud over alder afhænger borgernes brug af offentlige serviceydelser af eksempelvis antal børn og helbred. Derfor kan der være borgere, eksempelvis pensionister med dårligt helbred, der samlet set vil få sænket deres forbrugsmuligheder, hvis væksten i det offentlige forbrug sættes i stå i en årrække.

»Det er et interessant svar fra Bjarne Corydon. Det viser, at en LO-familie kan få 6.100 kroner mere til forbrug om året, hvis den ventede vækst i det offentlige forbrug på 22 milliarder kroner frem mod 2020, konverteres til lavere bundskat,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos tænketanken CEPOS.

Han tilføjer, at regnestykket har taget højde for, at den offentlige nulvækst reducerer LO-familiens forbrugsmuligheder med lige omkring 10.000 kroner.

»Lavere bundskat er den mest simple og enkle skattelettelse, da stort set alle voksne lige fra folkepensionisten til topdirektøren betaler bundskat,« siger Mads Lundby Hansen.

Hvis de 22 milliarder kroner i stedet blev brugt på et større jobfradrag, ville gevinsten for LO-familien blive endnu større, fordi pensionister, ledige og andre modtagere af overførsler ikke har gavn af øget jobfradrag.

»Et øget jobfradrag vil også øge lysten til at arbejde mere end en lavere bundskat og dermed samlet set være en større gevinst for dansk økonomi,« siger Mads Lundby Hansen.