Nu straffes mangelfuld overvågning af hvidvask

Der er faldet dom over de to første danske virksomheder for ikke effektivt at forhindre hvidvask af penge. Flere sager er undervejs, og dommene kan blive endnu hårdere.

To danske finansielle virksomheder har som de første modtaget millionbøder for ikke at beskytte sig imod hvidvask af penge fra kriminalitet og finansiering af terrorisme. Den seneste dom faldt i begyndelsen af marts i Østre Landsret, hvor forbrugsforeningskortet VEKO (Vesterbro Kortet) fik skærpet sin dom fra byretten og blev idømt en bøde på 2, 5 mio. kroner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To danske virksomheder har som de første modtaget millionbøder for ikke at beskytte sig imod hvidvask af penge fra kriminalitet og finansiering af terrorisme.

Den seneste dom faldt i begyndelsen af marts i Østre Landsret, hvor forbrugsforeningskortet VEKO (Vesterbro Kortet) fik skærpet sin dom fra byretten og blev idømt en bøde på 2,5 mio. kroner. Inden da blev vekselkontoret Raman Exchange & Travel i november sidste år idømt en bøde på 1,76 mio. kroner.

For at forhindre hvidvask af penge opnået ved kriminalitet skal banker og andre finansielle virksomheder ifølge hvidvaskloven overvåge deres kunder og indberette, hvis de ser noget mistænkeligt.

Det førte sidste år til, at Bagmandspolitiet blev gjort opmærksom på mulig hvidvask af otte mia. kroner i Danmark. De to dømte virksomheder har dog slet ikke haft systemerne i orden til at overvåge kunderne, og nu er de altså som de første på området blevet idømt millionbøder.

»De her domme viser med al tydelighed, at domstolene er villige til at idømme hårde straffe, hvis en virksomhed ikke arbejder effektivt for at beskytte sin forretning mod terrorfinansiering og hvidvask af penge,« siger vicestatsadvokat Per Fiig fra Bagmandspolitiet med det officielle navn Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Millioner udbetalt fra kædesvig

Dommene kommer som led i en styrket international indsats mod hvidvask af penge. Den danske hvidvasklovgivning blev således strammet i 2006 på baggrund af et EU-direktiv, og det er ifølge Bagmandspolitiet og Finanstilsynet den direkte årsag til, at vi nu ser den nye type hvidvaskdomme.

De to dømte virksomheder har det til fælles, at de ikke har overvåget deres kunder i tilstrækkeligt omfang. Men udgangspunktet for dommene er vidt forskelligt.

På Nørrebro i København lå indtil for nylig et lille vekselkontor ved navn Raman Exchange & Travel.

Her vekslede Karzan Saadi Kuran penge og udbetalte pengeoverførsler fra andre pengeinstitutter. I efteråret 2011 udbetalte han af flere omgange cirka 9,5 mio. kroner til en 20-årig makedonsk mand, som præsenterede sig som direktør i et telekommunikationsfirma.

Desværre havde Karzan Saadi Kuran ikke sine overvågningssystemer i orden. Derfor opdagede han heller ikke, at millionerne var resultat af omfattende kædesvig. Berlingske Business har kontaktet direktøren i Raman Exchange & Travel pr. telefon og på hans privatadresse, men det er ikke lykkedes at få en kommentar.

Hvor Raman Exchange-sagen handler om manglende overvågning af konkrete udbetalinger i forbindelse med en kriminalsag, er VEKO (Vesterbro Kortet) derimod udelukkende blevet dømt for manglende overvågning af kunder og dermed risikoen for hvidvask.

Oprindeligt drev VEKO et forbrugsforeningskort med rabatter for handlende på Vesterbro og Frederiksberg i København. Siden 2008 har selskabet dog akkumuleret store tab, og ved udgangen af 2011 besluttede ledelsen at gøre VEKO til et rent inkassofirma.

I Østre Landsret talte det som en skærpende omstændighed, at VEKO trods påbud fra Finanstilsynet ikke havde iværksat kontrolforanstaltninger til at undgå hvidvask. Bøden på 2,5 mio. kroner rammer nu selskabet på et tidspunkt, hvor man reelt lever på bankernes nåde.

Af det seneste regnskab stemplet i oktober sidste år fremgår det, at selskabet har tabt hele sin egenkapital, mens gælden overskrider aktiverne med 50 mio. kroner.

»Der er som følge heraf usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften,« skriver ledelsen.

VEKOs adm. direktør, Karen Jarman Jørgensen, ønsker ikke at udtale sig om, hvad der er sket i selskabet, før hun blev ansat i marts 2011.

»Men vi synes naturligvis ikke, at den dom er rimelig,« siger hun.

Saxo Bank slap i hemmelighed

Endnu er ingen større banker eller andre virksomheder blevet idømt bøder for at overtræde hvidvaskloven i Danmark. Men sagerne kan være på vej.

Tidligere har politiet indgået forlig, inden sager er kommet til domstolene. I 2011 modtog en dansk filial af en udenlandsk finansiel virksomhed som de første en bøde på 3,7 mio. kroner for manglende overvågning af deres kunder. Og så sent som i juli sidste år beskrev Jyllands-Posten, at Bagmandspolitiet har lukket en sag mod danske Saxo Bank i hemmelighed. Her er banken efter al sandsynlighed også blevet idømt en bøde.

»Jeg kan bekræfte, at vi tidligere har udstedt bødeforlæg om overtrædelse af hvidvasklovgivningen på millionbeløb her i landet. Og jeg kan sige, at vi på nuværende tidspunkt undersøger flere sager inden for dette område. Men de konkrete sager kan jeg ikke gå ind i,« siger vicestatsadvokat Per Fiig fra Bagmandspolitiet.

Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med i alt omkring 9.300 banker, vekselkontorer, revisorer og advokater. Siden hvidvaskloven blev strammet i 2006, har Finanstilsynet ifølge chefkonsulent Michael Landberg strammet op på sin praksis omkring hvidvask. Men sagerne skal være grelle, før tilsynet melder virksomheder til politiet for manglende overvågning.

»Vi prøver virkelig at række hånden ud til de finansielle institutter, som skal indberette. Formålet er jo at have et godt samarbejde om indberetningerne og få virksomhederne til at følge vores vejledninger. Men hvis det er sådan, at de fuldstændig har ignoreret risikoen for at medvirke til hvidvask, så reagerer vi. Det har nu ført til de to første domme,« siger Michael Landberg.

Blandt de små og mellemstore banker er der markant plads til forbedring, da mange slet ikke indberetter mistænkelige transaktioner. Men også store banker som Danske Bank og Arbejdernes Landsbank har modtaget kritik for ikke at have godt nok styr på kunderne.

Flere og hårdere straffe

I øjeblikket arbejder embedsmænd på et nyt hvidvask-direktiv i EU. Det er forventningen, at direktivet kan føre til endnu hårdere straffe for overtrædelser af hvidvasklovgivningen, når det om få år implementeres i Danmark.

»Udviklingen på det her område går normalt kun i én retning. Banker og andre finansielle institutioner skal sikre flere oplysninger og skærpe deres overvågning, og der bliver nu fra EU lagt op til, at de skal straffes endnu hårdere, hvis de ikke lever op til kravene,« siger vicestatsadvokat Per Fiig fra Bagmandspolitiet.

Han forklarer, at Bagmandspolitiet i dag efterforsker flere mistanker om brud på hvidvaskloven. Samtidig er endnu en virksomhed blev idømt en bøde på 500.000 kroner for at drive virksomhed uden den nødvendige tilladelse efter hvidvaskloven. Sagen er anket til landsretten og ventes at blive afgjort til maj.