Nu stopper realkredittens favorisering af egne papirer

Fra 2015 kan realkreditinstitutterne ikke længere tælle deres egne obligationer med, når de opgør deres likviditet. Det store udsalg er dermed indledt, og det er en fordel for de mindste institutter.

Foto: Torben Christensen. For Nykredit bliver det en stor omvæltning, at kreditinstitutter ikke længere kan tælle egne obligationer med, når de skal opgøre deres likviditet. Nykredit er således den største ejer af obligationer herhjemme – og en stor del er egne obligationer
Læs mere
Fold sammen
Nu er det slut med realkredittens favorisering af egne obligationer. For i disse år smadrer myndighederne den danske tradition for, at realkreditten især køber egne papirer. Det har ellers været fast praksis i mange år, at en pæn del af realkredittens obligationer for mere end 1.000 milliarder kroner blev købt af udstederen selv.

Direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft gætter forsigtigt på, at op mod 15 procent af institutternes egne papirer bliver opkøbt af udstederen. Men han mener dog ikke, at institutterne løber en stor risiko ved at ligge med egne papirer.

»Jeg kan godt se tankegangen i det, og generelt er risikospredning godt. Men så længe obligationerne klarer kravene til likviditet, er der vel ikke et problem,« siger han.

Men når de kommende regler for opgørelse af likviditet i realkreditselskaber træder i kraft fra 2015, sætter det endegyldigt en stopper for, at selskaberne kan tælle deres egne obligationer med i likviditeten. Dermed bliver realkreditinstitutterne nødt til erstatte dem med andre papirer, som alt tyder på vil blive realkreditobligationer fra konkurrenter.

For Nykredit er det en kæmpemæssig omvæltning. Nykredit er den største ejer af obligationer herhjemme, og koncerndirektør Søren Holm lægger ikke skjul på, at man har ligget inde med en stor del af egne obligationer:

»Jeg tror, at vi ved udgangen af året har solgt ud af egne obligationer. Det er en relativt stor omvæltning for hele markedet. Men vi køber bare andre realkreditobligationer i stedet,« siger Søren Holm, som mener, at risikoen ved egne obligationer er mindst.

Minimal indflydelse på renten

Fra investorernes side mener man ikke, at det store byttespil får den store betydning for prissætningen af obligationerne og således heller ikke for boligejernes renter:

»Jeg tror ikke, at det er noget, der kommer til at få betydning. Kreditværdigheden er jo høj og den samme for dem alle. Forskellen på institutternes obligationer er meget lille i forhold til, hvad den var for nogle år siden. For eksempel handler BRF ikke mere end et basispoint over de andre,« siger Peter Mosbæk, obligationschef i Maj Invest.

Men det bliver dyrere for selskaberne i fremtiden – Nykredit regner med, at man skal holde en smule mere kapital, fordi man kommer til at ligge med andres obligationer i stedet for. Også i DLR Kredit bekræfter direktør Jens Kr. A. Møller, at det bliver lidt dyrere, og at man må opgive at have 75-80 procent af sin kapital i egne obligationer.

»Det er de nemmeste at købe, og de giver det bedste afkast, fordi DLRs obligationer handles lidt billigere end de øvrige realkreditselskabers. Desuden sparer vi handelsomkostninger til at købe andres obligationer.«

Jens Kr. A. Møller afviser, at det vil svække kursfastsættelsen, at man nu ikke længere må købe sine egne papirer:

»Faktisk forventer vi som en lille udbyder, at det vil have en svagt positiv effekt for os. For de andre og større realkreditselskaber bliver også nødt til at købe andet end deres egne obligationer, og det vil øge obligationsomsætningen også for vores obligationer.«

Den opfattelse deles af BRFkredits direktør Sven A. Blomberg: »Hvis vi har ti procent af obligationsbeholdningen herhjemme, og de resterende 90 procent skal ud at finde en tilsvarende andel af obligationer, kommer de rent matematisk til at efterspørge vores obligationer i stedet, fordi de skal holde andre obligationer end deres egne.«

BRF-direktøren påpeger, at man fortsat vil sidde med en del egne obligationer. Det gør man for at sikre, at kunderne kan indfri obligationerne i utide: »Sidder du med en meget tynd serie, er den lettere at indfri, hvis du selv har den. Ellers risikerer du jo, at en investor sidder på hele serien og kræver en fantasipris for at indfri den.«

Selskaberne bliver mere forbrødrede

Finansanalytiker Lau Svenssen fra Aktieinfo er langtfra positiv over for den nye måde at gøre tingene på:

»Realkreditselskaberne vil prøve at bytte obligationer på en eller anden måde. De bliver mere forbrødrede og afhængige af, at naboen ikke går fallit. Det betyder, at de får en kollektiv systemrisiko indarbejdet i den enkelte bank og institut.«

De kommende likviditetskrav er endnu ikke endeligt fastlagt i europæisk sammenhæng. Men Basel-komiteens udspil bliver på dette punkt overført til dansk lovgivning, vurderer direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft, som kalder det »uhensigtsmæssigt« samt et tegn på, at de i udlandet ikke forstår det danske realkreditsystem.

»Det er jo ikke sådan, at vi bare trykker vores egne penge. Vi trykker jo kun en obligation, når en boligejer beder om et lån,« siger han.

Logikken i Basel-komiteens begrænsning er, at det vil afspejle sig i de udstedte papirer, hvis et realkreditinstitut har problemer, og at det vil give en selvforstærkende effekt ved en krise.

Desuden skal indgrebet sikre, at ingen finansielle virksomheder udsteder obligationer direkte til egen beholdning og dermed ikke har bevist deres likviditet.

Udsalget har allerede været i gang i nogen tid. For den samlede beholdning af obligationer i realkreditinstitutterne faldt fra 2011 til 2012 fra 7,5 til seks procent af udlånene. Men skævheden på markedet er markant.

Mens Realkredit Danmarks beholdning af obligationer i 2012 kun udgjorde fire procent af udlånet, udgjorde obligationerne i Totalkredit 16 procent og i Nykredit 6,2 procent ifølge tal fra Finanstilsynet.