Nu stiger risikoen for at komme til skade

Efteråret er den højsæson for arbejdsulykker.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Månederne august til november er de farligste at gå på arbejde i. Ifølge Arbejdstilsynet er antallet af arbejdsulykker i de fire måneder 11 procent større end resten af året – og ingen kan forklare hvorfor.

Denne oktober er ingen undtagelse. En motoriseret trillebør har således dræbt en 54-årig, og en 25-årig faldt 15 meter ned fra et stillads. Det skriver Avisen.dk.

Måske kan noget af forklaringen i det farlige efterår findes i, at folk skal finde sig selv igen oven på sommerferien.

- Man kommer tilbage fra ferien og er kommet ud af rutinerne, siger Sonja Ploug Jensen, kontorchef i Arbejdstilsynet, til Avisen.dk.

Hos entreprnørvirksomheden NCC Roads nikker man genkendende til efterårets skæbnesvangre ulykker.

- Det sker desværre ofte hen i september og oktober. Vi ved ikke, om medarbejderne kører træt, eller der sker noget, når den mørke tid sætter ind. Vejret i sig selv er det ikke. Vi har aldrig fundet nogen forklaring på, hvorfor der sker flere ulykker der, siger Carsten Helmer Nielsen, sikkerhedschef i NCC Roads, til Avisen.dk.