Nu skal topledernes optimisme testes

Topledere fra Danmarks største virksomheder ser nogenlunde lyst på fremtiden. Tæt ved 50 procent er »optimister«, men kun otte procent er udprægede »pessimister«.

Rådgivningskoncernen Cowi er en af de virksomheder, der forventer at ansætte flere medarbejdere i både Danmark og udlandet i den kommende tid. Billedet er fra en byggeplads i København. ?Arkivfoto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Betyder det så, at vi endelig står foran den fremgang, der har været ventet på i nu flere år? Ikke nødvendigvis. Vi mangler stadig – set under ét – at se, at topchefernes spirende optimisme bliver omsat til offensive beslutninger om flere og større investeringer.

For enhver topchef er det under alle omstændigheder afgørende at kunne se nye muligheder for at udvikle forretningen. Troede topchefen slet ikke på fremtiden, og så det hele udelukkende kulsort ud fra det fine skrivebord i hjørnekontoret, ville det kræve handling og en ny kurs, der igen kunne skabe fremgang.

De fleste selvstændige og personer, som når så langt som til at blive topchef i en stor virksomhed, har også et dybt ønske om at skabe vækst og fremgang. Altså resultater, der som minimum er lidt bedre end året før. Derfor er topchefen nærmest dømt til at have en vis portion optimisme indbygget i sine tanker og strategier for det kommende år.

Topchefen skal naturligvis ikke være urealistisk og overoptimistisk. Øger en virksomhed således sine investeringer eller ansætter nye medarbejdere, uden at salget følger med, kan det betyde tab og røde tal på bundlinjen.

Så det gælder om at finde den helt rette balance og satse lige akkurat så meget, at enderne mødes, og virksomheden hverken står med ledig kapacitet eller rammes af flaskehalse, som kan udløse dyrt overarbejde eller tab af nye ordrer.

For mange virksomheder styres de forretningsmæssige vilkår udefra. Det gælder alle dem, som lever af den offentlige sektor, offentlige byggerier og statslige investeringer. Andre er afhængige af eksempelvis, hvor mange fisk der lades i det kommende år, eller hvor god høsten bliver. En stor gruppe er så de mere konjunkturfølsomme virksomheder, som næsten kan aflæse væksten på de største eksportmarkeder som decimaler på deres egen bundlinje. For dem er tiderne urolige, tænk bare på Rusland, Mellemøsten eller Afrika, der plages af den frygtede ebola. Eller på de gentagne økonomiske skuffelser i de 18 eurolande.

Sandsynligvis bliver denne uro ikke mindre i fremtiden. Konflikter, krige og natur-katastrofer vil også fremover være med til at skabe usikkerhed. Læg dertil, at den økonomiske usikkerhed også et øget, fordi mange lande stadig kæmper for at slippe fri af de senere års omfattende krise, og fordi nye problemer konstant dukker op andre steder.

Det er i denne komplicerede verden, at topchefen skal forsøge at navigere og træffe de rette beslutninger. Det er beslutninger, vi alle herhjemme i sidste ende er afhængige af, eftersom private virksomheder er grundlaget for hele vores velstand.

Også de politiske topledere skal træffe gode og langsigtede beslutninger, så virksomheder ved, hvad de skal rette sig efter. Men gode beslutninger i toppen af dansk erhvervsliv kan for alvor gøre en forskel og blive afgørende for, om vi snart får den fremgang herhjemme, som de fleste håber på. Det bliver i det nye år, at topledernes optimisme for alvor skal testes.