Det er skrækhistorier om formuer, der bliver til høj gæld, efter at have været gennem Saxo Banks maskineri. Og det er gældsposter, som gør, at Saxo Bank-kunderne risikerer at skulle gå fra hus og hjem. Så hårdt rammer Saxo Banks adfærd efter schweizerfrancen den 15. januar tog et gevaldigt hop opad. Også kaldet »black thursday«.

Det er sådanne sager, som den danske advokatpartner Søren Stig Hansen fra Andersen Partners nu har samlet så mange af, at man i næste uge er klar til at aflevere et brev til Saxo Bank, som er forstadiet til et kommende gruppesøgsmål.

»Der er eksempler på kunder, der har haft ca. 100.000 euro tilbage efter Saxo Bank har effektueret deres stop loss (en form for nødbremse på investeringen, red.). Så får de dagen efter at vide, at de har en gæld på over 1 mio. euro efter regulering af handelskursen. Ud fra det vi har set på nuværende tidspunkt, kan vi ikke se, at Saxo Bank har haft grundlag for at gøre dette. Juridisk set vurderer vi, at banken er på tynd is,« forklarer Søren Stig Hansen.

Indtil videre har mere end 20 kunder meldt sig til et kommende søgsmål mod Saxo Bank, oplyser advokaten, der dagligt får nye henvendelser fra vrede Saxo Bank-kunder. Også på Berlingske Business fik vi alene tirsdag to nye henvendelser fra vrede og frustrerede kunder. Omfanget af vrede kunder i den danske spekulantbank illustreres også ved, at Finanstilsynet siden den skæbnesvangre januar-dag har modtaget 30 klager over bankens adfærd.

Og det er ikke småpenge, som er på spil. Alene Søren Stig Hansen mener, at hans nuværende kunder kan kræve et pænt millionbeløb fra Saxo Bank:

»Alene fra de kunder, der nu har meldt sig hos os, er der et krav på ca. 80 mio. kr. Det er forskellen på de afregningspriser, som Saxo Bank oprindelig indberetterede efter at have gennemført handlerne første gang op til de krav, som efterfølgende er blevet stillet over for Saxo Banks kunder,« forklarer advokaten, som nu er på jagt efter flere Saxo Bank-kunder, som vil være med i søgsmålet.

Essensen i sagen er kort fortalt, at schweizerfrancen steg så voldsomt på få timer, at der ifølge Saxo Bank ikke var mulighed for at gennemføre handler med valutaen til reelle kurser. Der var simpelthen et desperat kviksand i markedet, som betød, at bankens handelssystemer var trådt ud af kraft.

Men det er langt fra alle Saxo Banks kunder, som er stillet lige. For der er kunder, som har indgået aftaler om stop loss med banken, som ifølge kundernes opfattelse betyder, at de maksimalt har kunnet tabe et behersket beløb, som måske svarer til halvdelen af deres indestående i banken. Men efter Saxo Banks efterreguleringer efter handlernes gennemførelse, har kunderne pludselig fået et kæmpe minus på deres konti, som Saxo Bank nu er i færd med at kradse ind. Omvendt er der også kunder, der ikke har stop loss, eller som har andre stop loss-klausuler, beretter Søren Stig Hansen:

»Det er en vældig tidskrævende proces, for vi skal have informationer og detaljer ind fra alle kunderne, som befinder sig i en række forskellige lande. Vi er endnu ikke kommet helt bunds i, hvordan Saxo Bank juridisk er stillet i de stop loss-aftaler, og hvad der er formuleret i de forskellige klausuler. Men du skal sætte dig ind i, at det handler om privatpersoner, som er blevet opkrævet pengebeløb, som langt overstiger, hvad de i worst case var stillet i udsigt,« lyder det fra Søren Stig Hansen, som er involveret i et ældre men lignende søgsmål mod Saxo Bank.

Saxo Banks pressechef Cathrine Kier oplyser, at man ikke har kommentarer til det kommende søgsmål. Men bankens finansdirektør Steen Blaafalk har tidligere oplyst, at banken har en god sag.

»Vi har jo dialog direkte med kunderne, og hvis kunderne ønsker at bruge en anden procesform på at afslutte kapitlet, så har de jo den frihedsgrad, og så må vi tage det den vej. Overordnet set har vi en juridisk god sag, og det må vi så fastholde enten over for kunderne, eller over for advokaten, hvis kunderne vælger at bruge sådan en,« lød det dengang fra Saxo Bank-direktøren, der på den baggrund inviterede utilfredse kunder til at »vi finder en ordning sammen.«

»Vi er klar over, at nogle af kunderne er i en meget svær situation, og det vil vi også gerne drøfte med dem, og så tror jeg også, at vi kan finde en løsning med kunderne.«

At »black thursday« også er alvorlig for Saxo Bank eksistens kom frem, da banken den 23. januar offentliggjorde et tab på maksimalt 700 mio. kr. som følge af, at schweizerfrancen på få minutter steg med 34 pct. Banken oplyste dog samtidig, at den stadig opfylder sine kapitalkrav, men at der strammes op, så kunderne ikke længere kan geare sig så meget.

Situationen omkring »black thursday« er særlig interessant set med danske øjne, da den danske nationalbank med Lars Rohde i spidsen gennem de seneste uger har kæmpet en kamp for at undgå, at den danske krone tager et lignende hop opad, fordi spekulanter menes at sætte deres penge i kroner i håb om en hurtig gevinst.