Nu hyrer metroens firmaer lærlinge

Efter massiv kritik af mangel på lærlingekontrakter på metrobyggeriet, går det nu den rigtige vej, lyder det fra alle parter. 3F fastholder dog, at der skulle et politisk pres på Metroselskabet.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Både metroselskabet, de danske fagforeninger og erhvervsskolerne satser på, at der nu kommer flere lærlingepladser på færdiggørelsen af Cityringen. Så vil de voksne herrer her, der var til dåb i går, få selskab af flere yngre kollegaer. Onsdag blev den første af Cityringens i alt fire tunnelboremaskiner døbt Nora. Navnene Nora, Eva, Minerva og Tria stammer fra telefoncentraler i København, og boremaskinerne skal bore to gange 15 kilometer tunnelrør.
Læs mere
Fold sammen

For et halvt år siden haglede kritikken ned over Metroselskabet, da det kom frem, at det 22 milliarder kroner dyre byggeri i hovedstaden kun havde kastet to lærlingepladser af sig.

I dag er der ifølge de seneste tal ti lærlinge på byggepladserne, hvilket svarer til godt halvdelen af selskabets målsætning. Tallet forventes at stige over de kommende måneder, lyder det fra både selskabet selv og arbejdsmarkedets parter, som dog ikke vil sætte præcise tal på omfanget.

»Metrobyggeriet går nu ind i en fase, hvor forudsætningerne for at få lærlinge ind bliver bedre. Nu bliver der opgaver for bl.a. elektrikere og smede, og vi forventer, at det vil give en række lærlingepladser på de områder,« siger Peder Mandrup Knudsen, der er HR-chef i Metroselskabet.

Lang tid i fagligt udvalg

Hovedårsagen til de få lærlinge var ifølge selskabet, at byggeriet ikke tidligere var på et stadie, hvor eleverne kunne få de rette og tilstrækkelige opgaver. Dertil kommer, at arbejdsmarkedets parter – som sidder i de såkaldte faglige udvalg – angiveligt har skulle bruget længere tid end normalt på at godkende de udenlandske underleverandører til at tage elever. Det skyldes, at de ansatte taler engelsk i stedet for dansk, og at virksomhederne ofte er her i kortere perioder og derfor ikke kan give eleverne et helt uddannelsesforløb.

»Det har ikke været vores indtryk, at de udenlandske virksomheder ikke ønskede at tage dem ind. Tværtimod. De var bekymrede for, om de havde ressourcer nok til det, og det er også mit indtryk, at de faglige udvalg, som godkender virksomhederne, har brugt lang tid på at vurdere, om virksomhedernes uddannelsestilbud var gode nok. Det har været en udfordring, at de fleste virksomheder har været inde i en kort periode og så ude af landet igen bagefter,« siger Peder Mandrup Knudsen.

Parter uenige om klausuler

Da kontrakterne om bygningen af metroens Cityring blev indgået, blev der ikke stillet krav om lærlingepladser, men i stedet lavet en frivillig aftale, hvor alle parter forpligtede sig til at arbejde for at ansætte lærlinge.

Både Dansk Byggeri og fagforeningen 3F bekræfter, at netop det arbejde har vist store fremskridt de senere måneder, og at parterne har etableret et godt samarbejde med både erhvervsskoler og virksomhederne på Cityringen.

Men de er dybt uenige om, hvorvidt det havde gjort en forskel, hvis virksomhederne var blevet mødt med et krav om lærlinge i udbudsmaterialet; en såkaldt social klausul.

»Det er klart, at det er en større udfordring at få lærlinge, når vi har med udenlandske virksomheder at gøre, der ikke kender til alle vores uddannelser. Men sådan vil det altid være, uanset om vi har sociale klausuler eller ej. Med en frivillig aftale sikrer vi, at alle parter er med hele vejen. Det gør man ikke med tvang. Her kan virksomheden bare tage elever med fra udlandet og sige, at de har levet op til kravet,« siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Søgte ikke om godkendelse

3F fastholder, at de nye lærlinge kun er blevet bragt til veje på grund af det pres om at tage elever, som de udenlandske virksomheder er blevet udsat for af blandt andet forbundet selv og flere politikere. Derfor mener fagforeningen, at det er bydende nødvendigt at stille krav om lærlinge ved store offentlige udbud.

»Det er selvfølgelig glædeligt, at det går den rigtige vej nu på metrobyggeriet. Men problemet var, at de udenlandske virksomheder ikke søgte om at blive godkendt til at tage elever; det var noget, vi måtte presse dem til. Det viser bare, at det ikke duer med frivillige aftaler. Derfor glæder jeg mig også over, at staten og regionerne er begyndt at stille krav til virksomhederne om lærlinge,« siger uddannelseskonsulent i 3F, Steen Boesen.

Han peger på, at store offentlige byggerier som Femern Bælt, de regionale supersygehuse og stadig flere af landets kommuner stiller krav om lærlinge til de virksomheder, som vinder byggeopgaverne.

»Men i kommunerne så vi gerne, at regeringen havde stillet skrappere krav om sociale klausuler til kommunerne.«

Men arbejdsgiverne peger på, at byggeriet ikke var i den rette fase, og at det tog tid med godkendelsesproceduren?

»Det er rigtigt, at det tog et stykke tid, før der var uddannelsesrelevant arbejde. Men det var der altså i vinter, og der kunne sagtens have været flere elever dengang. Det ved virksomhederne også godt,« siger han og fortsætter:

»Til gengæld har vi erkendt, at det er bedre at godkende virksomheder til et kortere forløb end slet intet, set i lyset af krisen. Det får vi mere af fremover,« siger han og henviser til de nye praktikcentre, som slår dørene op efter sommerferien. Her kan eleverne supplere deres skolepraktik med ophold hos virksomheder, der kun kan tilbyde kortere praktikaftaler.