Nu er hovedstadens andelsforeninger også for de vellønnede – se her, hvordan den typiske andelshaver ser ud

Oprindeligt var det en boligform, der skulle sikre landets arbejderklasse nogenlunde boligforhold. I dag vælger stadig flere personer med solide indkomster og videregående uddannelser i bagagen at bosætte sig i hovedstadens andelsboligforeninger.

Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen

De mange tusinde andelshavere i København og på Frederiksberg er for alvor kommet i ilden efter regeringens Blackstone-indgreb. Regeringen forsøger med hiv og sving at undgå, at andelshaverne bliver ramt af indgrebet. Men hvordan ser den typiske andelshaver ud, når det gælder alder, uddannelse og indkomst? Og hvordan ser de ud i forhold til dem, som bor i ejerlejlighed?

Det har Berlingske sat sig for at belyse, og resultaterne viser, at hr. og fru Jensen i andelsboligerne har en lavere uddannelse og indkomst i forhold til hr. og fru Hansen i ejerlejlighederne, men der er en udvikling i gang, hvor flere af de mere veluddannede og højere lønnede flytter ind i andelslejlighederne.

Det er Danmarks Statistik, som har lavet en særkørsel for Berlingske. Heri er der set på andelshavernes uddannelse, indkomst og alder i henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Det samme gælder for dem, der bor i ejerlejligheder.

Mens personer i ejerbolig i Københavns Kommune har en medianindkomst på 418.000 kroner, har beboerne i kommunens andelsforeninger en medianindkomst på 313.000 kroner.

Indkomstforskellen mellem andelshavere og personer i ejerlejligheder er dog blevet mindre de seneste år. Mens andelshavernes medianindkomst er steget med 19 procent fra 2012 til 2019, er den »kun« steget med 15 procent for dem, der bor i egen ejerbolig.

Særkørslen fra Danmarks Statistik viser ligeledes, at der er kommet en del flere andelshavere med en årlig indkomst på den sjove side af en halv million kroner. Hvor det i 2012 var otte procent af de københavnske andelshavere, der havde en indkomst på 500.000 kroner eller derover, er det nu 16 procent, der kan fremvise en årsopgørelse i den størrelsesorden.

En lang rejse

Direktør for Center for Fremtidsforskning Jesper Bo Jensen påpeger, at der stadig er meget få andelshavere, som tjener 700.000 kr. eller derover. Folk med den indkomst bor primært i ejerlejligheder. Samtidig er det tydeligt, at den sociale profil for dem i andelsbolig skifter i retning mod dem med højere uddannelse. Tilbage i 2012 havde 16 pct. af andelshaverne i København en lang videregående uddannelse. Det tal er siden steget til 24 pct. En lignende stigning ses i Frederiksberg Kommune.

»Det overordnede billede er, at andelsboligerne er på en lang rejse fra at være alternativet til ejerboligen for dem med relativ lav indkomst og ikke så meget uddannelse til at være ligesom resten af ejerboligmarkedet i København. Det så noget anderledes ud, da vi var tilbage i 1980erne og 90erne. Men de nybyggede andelsboliger er bygget som investering ligesom ejerboliger. Man har bare kunnet sælge dem som andelsboliger,« siger Jesper Bo Jensen.

Direktør for Center for Fremtidsforskning Jesper Bo Jensen.

»Der er de gamle foreninger, som stadig er en lukket fest – her skal man kende nogen for at komme ind. Og så er der de nye foreninger, hvor andelslejlighederne mere bliver solgt i stil med ejerlejligheder.«


Han fremhæver, at de mere velståendes indtog i andelsboligerne er et led i, at hele sammensætningen af beboerne i København er ved at blive ændret. Man skal have en højere indkomst for at have en andelslejlighed eller en ejerlejlighed.

»Da der samtidig ikke er bygget ret mange lejligheder, er det med til at skubbe folk med lavere indkomster stille og roligt ud af byen. Men andelsforeningerne er stadig meget forskellige. Der er de gamle foreninger, som stadig er en lukket fest – her skal man kende nogen for at komme ind. Og så er der de nye foreninger, hvor andelslejlighederne mere bliver solgt i stil med ejerlejligheder,« siger Jesper Bo Jensen.

Nye belåningsregler

I opgørelsen fra Danmarks Statistik kan man se, at i 2019 var der 62.645 personer, som boede i en ejerlejlighed i Københavns Kommune. Der er udelukkende tale om ejerlejligheder, der er beboet af ejeren selv. Personer under 18 år er ikke med i analysen. I 2019 var der samtidig 148.886 personer, som boede i en andelsbolig i kommunen. Det er andelsboliger beboet af den enkelte andelshaver selv.

Andelsekspert Tejs Volfsberg Carstensen er meget enig med Jesper Bo Jensen. Han påpeger, at det, som for alvor satte gang i udviklingen, var, at bankerne i midten af 00erne fik mulighed for at få pant i andelsboligerne, hvilket er årsagen til de markante prisstigninger på andelsboligmarkedet siden. Før de regler kom, skulle andelshaveren låne på sit glatte ansigt.

»Det, man kan se på tallene fra Danmarks Statistik, er, at indtægtsgrupperne for dem, som bor i andelsbolig bliver skubbet højere og højere op. Indkomsten for dem i andelsboligerne er øget med 100.000 kr. siden 2012. Politibetjenten, som skulle have de her andelsboliger, kan stadig få en billig lejlighed i eksempelvis Nordvest. På Bispebjerg i København er der også stadig mange billige andelsboliger, men regner man det som værende København?« spørger Tejs Carstensen, der påpeger, at markedet for andelsboliger i København er blevet meget spredt. På Vesterbro i det indre København er de borgere med laveste indkomster over de sidste tyve år blevet »sparket« ud.

Diskussion om identitet

Direktør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen understreger, at andelsboligen som udgangspunkt har været det billigere alternativ til ejerboligen og en mellemting mellem ejerboligen og lejeboligen. Det er det stadig, men over en kort periode er der kommet mange ind i andelsboligerne med en højere indkomst og bedre uddannelse.

»Det er den dynamik, vi ser. Men det åbner også for en anden diskussion. Hvad er andelsboligerne for et brand? Skal det stadig være for alle. Svaret på det spørgsmål er meget forskellig fra andelsforening til andelsforening. Nogen har fortsat offentlig vurdering, mens andre vil have højst mulig vurdering,« siger Curt Liliegreen.

»Der er en diskussion om identitet, som andelssektoren skal tage med sig selv. Jeg er ikke sikker på, at politikerne skal ind og trække noget ned over hovedet på den,« siger Curt Liliegreen, der understreger, at udviklingen i, hvem der bor i andelsboligerne, ligeledes skal ses i sammenhæng med, at der generelt i samfundet bliver stadig flere med en lang videregående uddannelse. Og i en by som København er der stadig flere af de mere videnstunge job.