Nu er det olieprisen, der falder. Turbulens i de finansielle markeder

De globale aktiemarkeder er generel præget af store kursfald, i takt med at dollaren er styrket, og renterne stiger. Onsdag var det olieprisen, der fik bøllebank. Det er igen den amerikanske centralbank og udsigterne for rentepolitikken, der giver usikkerhed. Turbulensen kan vare ved. 

Stigende renter og en styrket dollar har sendt aktiemarkederne i rødt. Michael M. Santiago/AFP/Ritzau Scanpix

Bølgerne går højt på alle de finansielle markeder. Selvom onsdag var lidt en dag i orkanens øje, så ændrer det ikke ved det overordnede billede. 

Der er usikkerhed om, hvorvidt det er slut med renteforhøjelser, og der er usikkerhed om, hvor længe renterne skal forblive høje. Der er usikkerhed om, hvad der sker med økonomien i både de store vestlige lande og Kina. Og så er der usikkerhed om finanspolitikken i USA for slet ikke tale om balladen i Kongressen.