Nu er det her: Alle tiders billige boliglån

Hvad mange kun kunne drømme om for få år siden er nu en realitet. 30-årige boliglån med en pålydende rente på bare 1,5 procent. Det kan starte ny bølge af låneomlægninger.

Foto: Niels Ahlmann Olesen.
Læs mere
Fold sammen

Et 30-årigt lån med en pålydende rente på 1,5 procernt er nu en realitet.

I første omgang var det Nykredit og Totalkredit, der åbnede for et sådan lån med afdrag. Senere i løbet af formiddagen fulgte Realkredit Danmark og BRF-kredit trop.

Lånene har løbetid til 2047.

Åbningen af de nye obligationer kan betyde, at mange boligejere med 3 pct. lån sandsynligvis nu kan foretage en attraktiv konvertering.

Det er den laveste rente der nogensinde på et lån af den type i realkredittens mere end 200-årige historie.

Det er de sidste dages store dramatik om den danske krone, som sender renten nedad herhjemme på en måde, der aldrig er set før.

Det er kun få uger siden, at mange jublede over det nye 2 procent lån.

Danmarks Nationalbank sænkede i går renten til minus 0,75 procent. Det er fjerde rentesænkning inden for få uger. Det har fået kursen på mange obligationer til at stige.