Nu åbnes skattely på fuld gab

En længe ventet aftale om automatisk udveksling af kontoinformationer mellem en række lande - heriblandt Danmark og flere skattely - er endelig kommet i hus. Det er et kæmpe fremskridt i kampen mod skattely, siger ekspert og interesseorganisation.

De seneste år har der i Danmark været meget stor fokus på multinationale selskabers skattebetalinger. Aftalen i dag kommer dog mest til at ramme privatpersoner, der har formuer gemt i skattelylande, vurderer Niels Johannesen fra KU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bermuda, Cayman Øerne, Jomfruøerne, Aruba, Curacau. Ja, det lyder som opskriften på en drømmeferie, men det er i virkeligheden nogle af de prominente skattelylande, som Danmark og en række andre nationer netop har indgået en banebrydende aftale med.

Aftalen er netop blevet underskrevet i Berlin og indebærer, at 51 lande automatisk skal udveksle informationer om hinandens borgere, der har konti i et af landene.

Det betyder, at skattevæsnet en gang om året vil modtage en liste med information om alle danskere, der har konti i et eller flere af de 50 andre partner-lande. Heriblandt altså flere prominente skattely.

"Tidligere skulle man have en konkret mistanke og bede om at få udleveret bankoplysninger, men nu bliver det sådan, at Skat hvert år modtager information om alle danskere, der har konti på Bermuda eller et andet skattelyland omfattet af aftalen," siger Niels Johannesen, der er lektor Københavns Universitet og ekspert i skattely.

Det er ikke alle verdens skattelylande, der har skrevet under, men det bekymrer ikke Niels Johannesen, der er sikker på, at aftalen vil give Skat flere skattesnydere i nettet.

"Det kan ikke undgås, at der bliver bid oftere. Der er nogle skattelylande, der ikke er med, men det bliver ikke sådan, at alle konti flytter til de lande, der ikke er med i aftalen. Mange vil nok være betænkelige ved at have sine penge stående i et land, man slet ikke er bekendt med," siger han.

Berlingske kunne sidste år fortælle, hvordan over 100 milliarder kroner alene i 2011 forlod Danmark til et skattelyland på trods af tiltag mod den tendens.

Og dagens aftale sætter formentlig en prop i det, vurderer politisk direktør i IBIS, Lars Koch.

"Det er et kæmpe fremskridt. Jeg kan godt forstå, hvis Benny Engelbrecht ikke kan få armene ned, for det er meget vigtigt tiltag i kampen mod skattesvindel og kriminalitet," siger Lars Koch.

Men der er et men, påpeger Lars Koch. Som politisk direktør i en organisation, der gerne vil skattebetaling i tredjeverdensland til livs, er han skuffet over, at aftalen ikke har et eneste tredjeverdensland med som underskriver.

"Man laver nogle aftaler, hvor man systematisk afkobler udviklingslandenes interesser. Korrupte selskaber fra Afrika og Latinamerika, der gemmer penge i skattely, får man ikke gjort noget ved," siger han.

"Skat slår på, at denne aftale vil have en indflydelse på multinationale selskabers skattebetaling, men det har jeg svært ved at se. Det, som selskaberne laver, det er typisk ikke hemmeligt. Skattevæsnet kan godt se, hvis et selskab flytter et patent til et skattely, så den slags skattetænkning beror ikke på hemmeligheder, men på forskelle i beskatning."

De seneste år har der i Danmark været meget stor fokus på multinationale selskabers skattebetalinger. Aftalen i dag kommer dog mest til at ramme privatpersoner, der har formuer gemt i skattelylande, vurderer Niels Johannesen fra KU.

"Skat slår på, at denne aftale vil have en indflydelse på multinationale selskabers skattebetaling, men det har jeg svært ved at se. Det, som selskaberne laver, det er typisk ikke hemmeligt. Skattevæsnet kan godt se, hvis et selskab flytter et patent til et skattely, så den slags skattetænkning beror ikke på hemmeligheder, men på forskelle i beskatning," siger han.

Størstedelen af de underskrivende lande er europæiske eller skattelylande. Enkelte lande fra Sydamerika og Afrika er med - lande som Argentina og Sydafrika. USA har ikke underskrevet aftalen.