Novoejer: Private fonde et bolværk mod grådige kapitalfonde

Kapitalfondenes profitjagt og manglende samfundsansvar står i skarp kontrast til de private fondes langsigtede og samfundsgavnlige ejerskab af danske virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Carlsberg. Så jo mere kapitalfondene shopper i dansk erhvervsliv, jo vigtigere bliver det private fondseje for det danske samfund, mener Novo Nordisk Fonden.

Hver gang en international kapitalfond køber en dansk virksomhed, vokser betydningen af erhvervsdrivende fonde som Lundbeckfonden, Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden, der kontrollerer en række af Danmark største virksomheder. Det private fondseje udgør nemlig en afgørende modpol til kapitalfondenes kortsigtede ønske om at hive mest mulig profit ud af deres selskaber.

Sådan lyder den klare melding fra to af hovedkræfterne i en af Danmarks største og ældste fonde i et interview med Berlingske Business.

»De mange kapitalfondsopkøb gør det fondseje, som vi repræsenterer, endnu vigtigere. Kapitalfondene går ind i en virksomhed for at tjene og sælge, uden at påtage sig langsigtet ansvar for virksomheden, medarbejderne eller samfundet. Det er i direkte kontrast til en fond som Novo Nordisk Fonden, der ejer selskaber med det vedtægtsbestemte formål at sikre selskabernes langsigtede udvikling, samfundsgavnlig forskning og selskabets tilstedeværelse i Danmark,« siger Gert Almind.

Han er direktør i Novo Nordisk Fonden, der blev dannet ved en fusion mellem Novos Fond, Nordisk Insulinfond og Nordisk Insulinlaboratorium i 1989 og har rødder tilbage til 1920erne. Fonden sidder i dag på hver fjerde aktie, herunder alle stemmetunge A-aktier og dermed det kontrollerende aktionærflertal i både Novo Nordisk og Novozymes. Afkastet bruger fonden til at støtte sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark og det øvrige Norden.

Uden fond, intet flagskib
Dette fondseje er afgørende, ikke blot for Novo Nordisk og Novozymes, men også for andre store selskaber, ikke mindst i medicinalbranchen, herunder Lundbeck og Leo Pharma, mener et af fondens bestyrelsesmedlemmer.

»Fondsejet passer godt til en industri som medicinalindustrien, hvor det på grund af årelange forskningsprocesser er vigtigt at have en ejer, der har tålmodighed til at tage det lange, seje træk. Havde de danske medicinalvirksomheder ikke haft fonde som ejere, der tålmodigt har givet afkald på økonomisk afkast gennem de lange ekspansionsfaser, så havde Danmark nok ikke haft flagskibe som Novo Nordisk, Novozymes eller Lundbeck i dag,« siger Kurt Anker Nielsen, tidligere økonomidirektør i Novo Nordisk og adm. direktør i Novo A/S.

Han peger på udviklingen i Sverige, hvor store medicinalselskaber som Pharmacia og Astra er blevet opkøbt eller fusioneret ind i udenlandske selskaber og dermed er delvist forsvundet fra det svenske landkort.

Hvis det skete i Danmark, ville det ikke kun være en skam for virksomhederne. Det ville også have alvorlige konsekvenser for samfundet, mener han.

Fasthold aktieklasser
»En fusion ind i et større internationalt selskab ville betyde, at selskabernes hovedkvarterer ville forsvinde. Siden vil salgs- og marketingafdelinger samt forskning og udvikling bliver rykket, og når produktionsanlæggene engang er slidt ned, vil nyinvesteringer nok også ske andre steder. Dermed vil Danmark miste hele den infrastruktur, der er omkring en stor virksomhed, ikke mindst den intellektuelle afsmitning, virksomheden har på samfundet,« siger Kurt Anker Nielsen.

Derfor er han bekymret over, at EU-Kommissionen overvejer at bryde med opdelingen i stemmetunge A-aktier og stemmesvage B-aktier til fordel for et »en aktie, en stemme«-system. Det kan nemlig være et dødsstød til fondenes kontrol med deres selskaber og en døråbner for opkøbslystne kapitalfonde eller store internationale virksomheder, mener han.

»Der er intet unfair over, at der er stemmeulighed mellem A- og B-aktier. Folk ved jo, hvad de får, når de køber en B-aktie, og man er jo på ingen måde tvunget til at sætte sine penge i Novo Nordisk eller Novozymes-aktier. Derfor går vi som fond på banen for at argumentere for, at selskaberne selv må afgøre, hvilken aktiestruktur, de vil have,« siger Kurt Anker Nielsen.

Skulle EU trods markant modstand i både Danmark, Sverige og Tyskland på sigt komme igennem med at bryde med aktieklasser, er skræmmescenariet ifølge Kurt Anker Nielsen, at fonden med sine blot 25 pct. af aktierne ikke længere er et værn mod opkøb, og at Novo Nordisk, Novozymes og andre fondsejede danske selskaber, herunder Carlsberg, risikerer at ende under internationale kapitalfondes eller koncerners vinger.

EU-Kommissær Charlie McCreevy ventes at komme med sin anbefaling til aktiesystemet efter sommerferien. I sidste uge åbnede han – til de danske fondes store lettelse – dog for første gang for, at indgrebet kan blive skrinlagt.