Norsk oliefond tøver med at støtte EUs redningsfond

Den norske oliefond venter på flere informationer om, hvorledes udvidelsen af Den Europæiske Stabiliseringsfond, EFSF, skal gennemføres i praksis.

Yngve Slyngstad forventer på vegne af den norske oliefond at blive godt betalt for at løbe en stor risiko. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCANPIX NORWAY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det siger den norske oliefonds chef Yngve Slyngstad ifølge Reuters.

Den norske oliefond har foreløbigt kun deltaget ved den første af de tre obligationsauktioner, EFSF har gennemført. I alt havde oliefonden ved udgangen af tredje kvartal købt for mindre end 100 mio. euro EFSF-obligationer ud af de samlede udstedelser på 13 mia. euro. Og så længe, det ikke står helt klart, hvad EFSF udvikler sig til, vil oliefonden ikke komme med flere pengene, oplyser Slyngstad, der dog ikke vil ud med, hvad der skal til for, at pengeposen åbnes.

- Der er forskellige udfald, og som en stor investor forventer vi at blive godt betalt for at tage risici. Som obligationsmarkedet er i dag, er det svært at se, at man bliver godt betalt, siger Slyngstad ifølge Reuters.

Han ser i øvrigt positive elementer af gældskrisen, da den har afstedkommet en række nødvendige strukturelle reformer i Sydeuropa.

- Vi er mere optimistiske om Europa, end hvad der i øjeblikket står skrevet i de fleste kommentarer, siger Slyngstad med henvisning til udsigterne på den lange bane.