Norges Bank aflyser rentenedsættelser – svag krone skræmmer

Norges Bank holdt som forventet renten på 4,5 procent. Men der var en bemærkelsesværdig stramning af retorikken. Det er den svage norske krone, der nu for alvor skubber til renteudsigterne. 

Norges Bank under ledelse af Ida Wolden Bache er presset af den svage norske krone.  Reuters/Ritzau Scanpix

Der skete ingenting – og så alligevel.

Norges Bank meddelte torsdag, at renten bliver fastholdt på 4,5 procent. Det var som forventet. Der kom heller ikke nye prognoser på dette møde, der blev afholdt på det norske svar på Folkemødet: Arenadalsuka.